Nyheder8. juli 2021

Lægemiddelstyrelsen: Dansker død efter vaccine

I en pressemeddelelse, som Lægemiddelstyrelsen netop har sendt ud, slår man fast, at et indberettet dødsfald i marts 2021 skyldtes AstraZeneca-vaccinen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21188710844111-1920x1280we.jpg
 Foto: Marco Ugarte/AP/Ritzau Scanpix

- En sammenhæng med vaccinen er sandsynlig, står der i pressemeddelelsen.

Personen blev efter vaccinationen ramt af en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader - kendt som VITT-syndromet - og Lægemiddelstyrelsen vurderer nu, at en sammenhæng med vaccinen er sandsynlig.

Der er i alt konstateret tre tilfælde af VITT, hvoraf to har været med dødelig udgang.

Ifølge pressemeddelelsen blev de første to danske tilfælde af VITT konstateret tilbage i marts 2021. Konklusionen af det tredje forhold kommer først nu, fordi det har været nødvendigt at afvente resultatet af en obduktion.

Vaccinen fra AstraZeneca skiftede i slutningen af marts navn til Vaxzevria.

I starten af marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause i Danmark, og senere blev den taget helt ud af vaccinationsprogrammet.

Sponsoreret indhold