Karsten Ree i voldsomt styrt: Lå hjælpeløs på jorden

Karsten Ree er kommet til skade efter et styrt.

Karsten Ree er kommet til skade efter et styrt.

Foto: Aller Media

Karsten Ree er faldet under en tur til USA.

Det skriver Karstens hustru, Janni Ree, på sin blog

Rigmanden har været i USA for at modtage nogle behandlinger på en klinik i Los Angeles, og det var i en af pauserne, at det gik galt.

"I en pause mellem behandlingerne går han en tur i Los Angeles. Men uheldet er ude! Han snubler over en flise på gaden, lander på sin albue, som brækker tre steder, og bliver knust," skriver Janni Ree.

Den farverige milliardær måtte ligge og vente på jorden i en rum tid, før han fik hjælp. 

"Min stakkels mand ligger hjælpeløs på jorden i 10 minutter, og smerterne er så forfærdelige, at han ikke har ord for det! Endelig bliver han samlet op af en ældre dame," skriver Janni.

Smerterne har været store for Karsten Ree, og flere læger anbefalede den 73-årige at tage hjem med det samme for at blive opereret.

Men Karsten lyttede ikke til lægernes råd.

"Karsten er jo en stædig rad. I stedet for at flyve hjem og blive hasteopereret, som lægerne anbefaler, propper han sig med stærke smertestillende piller, bliver i Los Angeles et par dage og færdiggøre sine behandlinger," skriver stjernen om sin mand.

Karsten er nu tilbage i Danmark hos sin Janni, men parret skulle lige et smut forbi Herlev Sygehus, inden de kunne vende helt hjem til Nordsjælland. 

"Søndag lander han i Danmark. Vi tager direkte på Herlev Sygehus. Mandag morgen ligger han på operationsbordet, og får sat 2 skinner i og 15 skruer i".

Janni Ree slutter sit indlæg af med at fortælle, at hun nu er sygeplejerske på fuld tid for sin mand.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close