Nyheder7. februar 2022

Kvinde tog ved et uheld 16 timer langt bad: Det var dumt

En kvinde deler et billede af sine usædvanlig rene – og rynkede – fødder, efter hun ved et uheld tilbragte 16 timer i badet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/foedder.jpg
 (Foto: msdanalee/TikTok)

De fleste af os elsker at nyde hele og halve timer i badet. For hvad er bedre end et varmt og langt bad?

Men 16 timer i badet lyder måske lige en tand i overkanten.

Det var ikke desto mindre, hvad en kvinde udsatte sine fødder for – og resultatet er mildest talt ikke til at overse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bee97a629fe968a19c7e4eb79c5bd9a8.jpeg
 (Foto: msdanalee/TikTok)

Et par rigtig rene og rigtig rynkede fødder. Foto: msdanalee/TikTok

For ja, fødderne er rene. Men de ligner også et sæt hudfarvede rosiner.

Det er på det sociale medie TikTok, at kvinden har delt en video af sine forvaskede fødder.

Til videoen skriver hun.

”Sådan ser et 16 timer langt og uplanlagt bad ud”.

”Hvordan får jeg forvandlet mine fødder tilbage hurtigt, please?”

Artiklen fortsætter under opslaget...

Ingen kommer dog med svaret – og kvinden afslører heller ikke, hvordan det lykkedes hende at tilbringe 16 timer i vand uden selv at opdage det. Vi formoder, at kvinden faldt i søvn, mens fødderne sad i vand – og ja, så gik der altså lige 16 timer.

Selv om det lader til, at kvindens fødder efter omstændighederne har det godt, er det faktisk ikke helt ufarligt at tilbringe så lang tid i vand.

Men kan nemlig udvikle både blærer og sår – og i værre tilfælde permanente nerveskader og koldbrand – ved at have kroppen i vand i alt for mange timer.

Så et godt råd: Et langt bad ER godt, men ikke alt for længe, vel?

Sponsoreret indhold