Nyheder4. november 2021

Kunderne flygter fra DSB

Antallet af rejser hos DSB er fortsat et stykke fra under tiden før corona
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om coronarestriktionerne er forsvundet, er der ikke lige så mange rejsende hos DSB som før corona.

I juli, august og september var der 36,2 millioner rejser hos DSB. Det viser togselskabets regnskab for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag.

Antallet af rejser i kvartalet er omkring seks procent højere end i 2020, men sammenligner man med 2019, er det et fald på 23,5 procent.

DSB skriver i regnskabet, at antallet af passagerer i september er steget yderligere og var på 85 procent af niveauet før corona. For togene mellem landsdelene er det 96 procent.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210816-165229-7-1920x1280we.jpg
 Foto: Stig Nørhald/Ritzau Scanpix

Færre end før coronaen har i dag lyst til - eller brug for - en rejse med DSB. Foto: Stig Nørhald/Ritzau Scanpix

Presset af restriktioner

- Der har under coronapandemien været restriktioner, når man skulle køre med tog - herunder afstandskrav, mundbind og krav om pladsbillet på nogle strækninger.

- De sidste restriktioner - kravet om mundbind, når man står op - blev ophævet 14. august.

Alligevel overskud

DSB kommer alligevel ud af tredje kvartal med et overskud før skat på 265 millioner kroner. Det er en forbedring fra et minus på 34 millioner kroner sidste år.

Forbedringen dækker dels over en højere omsætning sammenlignet med sidste år.

Derudover er det positive resultat hjulpet af, at DSB har indgået en kontrakt med staten, der ejer togselskabet, om at blive kompenseret økonomisk for det faldende passagerantal under corona, og det trækker op i resultatet.

Sponsoreret indhold