Nyheder5. november 2021

Kuk i Mettes parti: Melder partikolleger til politiet

Regionsrådspolitikeren Karsten Uno Petersen har meldt partiets nabokreds til politiet for at fjerne hans valgplakater fra lygtepæle i Esbjerg
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200224-221938-4-1920x1280we.jpg
 Foto: Mette Mørk/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Fredag anmeldte regionsrådspolitikeren Karsten Uno Petersen fra Esbjerg sine partikolleger i en nabokreds, skriver TV SYD.

De har nemlig fjernet 15 af hans valgplakater i en strid om, hvem der må hænge plakater op hvor.

- Jeg var dybt rystet.

- Ddet er så groft, at man ikke bare kan se igennem fingre med det, siger han til mediet.

Og politiet skal ikke gå langt for at få en tilståelse fra nabokredsen:

- Ja, vi har pillet dem ned. Vi har ingen aftale om, at vi sætter plakater op i hinandens områder, forklarer John Schmidt, der er formand for Esbjerg Bykredsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter over for TV SYD, at de fredag har modtaget en anmeldelse fra Karsten Uno Petersen om fjernelse af valgplakater. Sagen vil nu blive efterforsket.

Sponsoreret indhold