Kronprins Frederik uddelte 'mandekram' efter OL-triumf

Efter flere finaler uden sejr lykkedes det igen håndboldherrerne at stige helt til tops, da Frankrig blev besejret i OL-finalen.

Efter flere finaler uden sejr lykkedes det igen håndboldherrerne at stige helt til tops, da Frankrig blev besejret i OL-finalen.

Foto: Polfoto)

Ikke et øje var tørt, da de danske håndboldherrer med Mikkel Hansen i front i aftes besejrede Frankrig i OL-finalen og sikrede den ultimative danske triumf.

De store stærke håndbold-mænd kunne ikke holde tårerne tilbage, da Karabatic & co. var blevet besejret med 28-26.

Håndboldherrerne havde aldrig prøvet at være i en OL-finale - kvinderne har vundet hele tre - og ikke siden EM i Beograd i 2012 var de danske herrer strøget helt til tops i en slutrunde.

Danmarks nye landsholdsstjerne, Morten Olsen, græd allerede af glæde efter sejren over Polen i semifinalen, og flere af holdkammeraterne kneb også en tåre efter finalekampen.

GALLERI: Kronprins Frederik til semifinalen mod Polen (artiklen fortsætter under galleriet)

Kronprinsen til håndboldsemifinale i Rio

Danmarks islandske landstræner GULDmundur Gudmundsson blev også så overvældet af de mange følelser, der løb gennem kroppen efter sejren, at han under afspilningen af 'Der er et yndigt land' brød ud i glædesgråd, mens Dannebrog steg til tops.

- Jeg er bare så rørt over alt det her. Det er bare så stort, og det er stort for Danmark at have opnået OL-guld. Det er naturligvis også stort for mig som træner at være en del af dette hold. Det var bare mine følelser, jeg ikke kunne kontrollere, sagde Gudmundsson efterfølgende til Ekstra Bladet.

Kronprins Frederik var ligesom under semifinalen mod Polen på plads i hallen, da guldet kom i hus.

Og han kom kort efter sejren på besøg i det danske omklædningsrum for at hylde de danske håndboldhelte.

- Der blev uddelt svedige mandekram, fortalte kronprinsen inden præmieoverrækkelsen til DRs Mads Steffensen.

Danmarks anfører, Niklas Landin, betegner OL-triumfen som det vildeste, han hidtil har oplevet i håndboldkarrieren:

- Det er det vildeste, jeg har været med til som håndboldspiller. Som I selv har været inde på, har det været en meget speciel turnering, hvor det både har været rigtigt skidt og rigtigt godt, en stor karruseltur for os, siger Landin til Ekstra Bladet.

Kasper Søndergaard var lige ved at misse OL på grund af en skade.

Men han blev klar i løbet af turneringen og blev også brugt i finalen mod franskmændene.

- Det er jo vanvittigt. Jeg har personligt selv prøvet at tabe til dem stort, og jeg har også prøvet at spille en VM-finale i 2011, hvor vi tabte til dem med et mål efter omkamp i forlænget spilletid. Den her gang, var det heldigvis os, der vandt, siger Kasper Søndergaard til Ekstra Bladet.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close