Nyheder21. august 2016

Finnerne larmer: Håndboldherrerne kan ikke sove

Fester i OL-byen generer det danske holdboldlandsholds nattesøvn forud finalen mod Frankrig i aften.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/26.02464997.jpg
 Foto: Mega

Det er første gang, at et dansk herrelandshold i håndbold skal spille en OL-finale, og der er brug for optimal forberedelse, når modstanderen er stærke Frankrig, som Danmark ofte har det meget svært med.

Derfor har Niklas Landin, Mikkel Hansen, Lasse Svan, Jesper Nøddesbo og alle de andre virkelig også brug for deres søvn, men det er ikke så nemt, når mange andre atleter er færdige med deres discipliner og fester løs i Rio.

Blandt andet har fulde finner, der fester i poolen, generet danskerne om natten. Kasper Søndergaard og Hans Lindberg har værelse ud til poolen:

- Der var faktisk gang i den ude i OL-byen i nat, men vi lukkede bare vinduet, Hans Lindberg og jeg, og så faldt vi i søvn alligevel. Vores værelse vender endda den vej. Men for det første kunne vi jo til en start alligevel ikke falde i søvn, så vi lå og så lidt fjernsyn, og da vi ville sove, knaldede vi bare vinduet i, forklarer Kasper Søndergaard til Ekstra Bladet.

- Der var et selskab af fulde finner, der festede i poolen til kl. 04 i nat! Heldigvis er der kun et af drengenes værelser, der vender den vej, men jeg vågnede godt nok flere gange i løbet af natten. Det var stort set umuligt at sove, så længe de larmede dernede, siger Ulrik Wilbek, der er tidligere landstræner og nu sportschef for Dansk Håndbold Forbund.

Det er kl. 19.00 i aften, at de danske håndboldherrer spille om guldmedaljerne. Vi krydser fingre og alt andet vi kan for en dansk sejr over franskmændene!!

Se billederne fra semifinalen mod Polen, hvor også kronprins Frederik heppede på danskerne.

Kronprinsen til håndboldsemifinale i Rio

Sponsoreret indhold