Nyheder30. januar 2024

Kræftsyge børn smittet med skimmelsvamp på Rigshospitalet

Seks børn, der blev indlagt for at blive behandlet for kræft, blev på Rigshospitalet syge af skimmelsvamp
Det er ikke lige den melding, man som patient på Rigshospitalet har lyst til at høre. 
Patienter med et svækket immunforsvar på grund af kræftbehandling eller transplantationer har mellem 40 til 60 procents chance for at overleve, hvis de får en infektion af skimmelsvampe.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kræftsyg Shannen Doherty: Klynger sig til dette håb

Mindst seks børn er blevet ramt af en svampeinfektion, mens de lå indlagt på Rigshospitalet for at blive behandlet for deres kræftsygdom. Det erkender hospitalet over for Berlingske.

Børnene var indlagt i 2018 og blev smittet af skimmelsvamp under kræftbehandlingen.

Skimmelsvampen sad blandt andet i hospitalets sengestuer, skriver avisen, der har fået aktindsigt.

– I nogle tilfælde har det været potentielt livstruende, fordi svampeinfektionerne har ramt sårbare patienter med svækket immunforsvar, lyder det.

Yderligere 10 patienter fra andre afdelinger har fået svampeinfektioner, og dertil blev to voksne sidste år ramt af skimmelsvamp under deres kræftbehandling på Rigshospitalet.

Tidligere på måneden kom det frem, at der de seneste fem år er fundet 1110 tilfælde af skimmelsvamp på hospitalet.

I to ud af tre tilfælde er skimmelsvampene fundet på afdelinger for patienter, der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke må komme i nærheden af skimmelsvampe.

Sponsoreret indhold