Nyheder9. oktober 2008

Klaus Riskær: Snød pressen

Finansmanden tog fusen på alle og er nu i sikker forvaring bag murene i Sdr. Omme
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/riskaersnydermedier1-jpg.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Forud for sin fængsling har Klaus Riskær Petersen gjort et fantastisk benarbejde for at undgå at blive fotograferet på sin aller sidste tur i friheden inden han begyndte sin afsoning.

Erhvervsmanden havde lagt falske spor ud og fortalt alle medier, at han havde kurs mod Horserød i Helsingør, hvor Riskær blandt andet kunne se frem til at dele gårdtur med en anden rødvinsglad kendis - Peter Brixtofte.

I virkeligheden hedder finansjonglørens nye adresse Sdr. Omme Statsfængsel. Klaus Riskær tjekkede ind i det midtjyske hotel gitterly onsdag eftermiddag kl. 16.00, oplyser en indsat til seoghoer.dk.

Her boltrer den 53-årige finansmand sig i den halvåbne afdeling, hvor Kurt Thorsen i sin tid afsonede sin fængselsstraf, og han er efter kærestens udsagn allerede faldet godt til i sine nye omgivelser.

- Det er ikke så meget anderledes, end han havde forventet. Han synes, de andre er meget flinke, siger Darja Pahhota, som talte i telefon med sin kæreste kort efter hans ankomst, i B.T.

Sponsoreret indhold