
Klamt! Fandt en rådden finger i sin burger

Da bolivianske Estefany Benitez tog den første bid af den burger, hun netop havde bestilt og fået serveret, mistede hun straks appetiten.
For mellem bøf og salat gemte der sig en ganske uventet - og ikke mindst klam - ingrediens: Spidsen af en menneskefinger med negl og det hele. Og for at gøre ondt værre var den gået i forrådnelse.
På Facebook har Estefany Benitez vist sin frastødende "fingermad" frem, og det har forståeligt nok vakt både opsigt og afsky.
- Øjeblikket, hvor jeg spiser og tyggede på en FINGER, skriver hun til de gruopvækkende fotos fra burgerrestauranten Hot Burger i Santa Cruz de la Sierra.
Kvinden, der ufrivilligt var blevet kannibal, klagede straks til personalet, der beklagede, men ikke lukkede restauranten ned.
En efterfølgende undersøgelse viser, at en medarbejder, der forarbejdede kødet til burgeren, havde mistet sin fingerspids, hvilket også er blevet bekræftet af det lokale politi.
Artiklen fortsætter under billedet

Begrebet fingermad får nu en helt ny betydning. Foto: Facebook / Estefany Benitez
Efterfølgende har vice-fødevareministeren besluttet at lukke burgerrestauranten ned og uddele en bøde for fadæsen.

