Kirsten Lehfeldt: Gør comeback efter stress

\

"Jeg ved nu, at jeg ikke skal påtage mig 48 opgaver på en gang. Men nu fokuserer jeg på det her. Og jeg glæder mig," siger Kirsten Lehfeldt, der er glad for at være ovenpå igen.

(Foto: Dan Mariegaard)

Smilet er bredt, da Kirsten Lehfeldt møder op til første øvedag i Tivoli, hvor hun sammen med Peter Frödin, Anders W. Berthelsen og Mia Lyhne skal fornøje danskerne med showet ”Mor og far sidder i grøften”.

– Det går godt. Jeg er tilbage. Jeg trak stikket og havde det trukket i seks uger, fortæller skuespilleren til SE og HØR.

Hun var på turné med stykket ”Inden jeg fylder 67”, da det først i marts blev meldt ud, at hun måtte trække sig på grund af stress

– Det var det, jeg havde brug for, og det vidste jeg selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sammen med Peter Frödin, Mia Lyhne og Anders W. Berthelsen skal Kirsten Lehfeldt nyde sommeren i Tivoli.

Sammen med Peter Frödin, Mia Lyhne og Anders W. Berthelsen skal Kirsten Lehfeldt nyde sommeren i Tivoli. (Foto: Dan Mariegaard)

Nu er Kirsten så tilbage for fuld styrke, og hun glæder sig til at bruge sin sommer i Tivoli.

– Jeg er klar. Det er et rigtig godt sommerjob. Jeg glæder mig helt vildt.

– Det er en pragtfuld arbejdsplads og nogle skønne mennesker, jeg skal arbejde sammen med, jubler 65-årige Kirsten Lehfeldt.

Sommershowet har premiere den 23. maj i Tivolis Glassal.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close