Nyheder4. marts 2013

Kim Bodnia: Helt slut med alkohol

Skuespilleren forklarer, hvorfor han ikke rører sprut længere
Kaffe, ja tak - alkohol, nix, ikke her. Kim Bodnia har truffet et valg.
Kaffe, ja tak - alkohol, nix, ikke her. Kim Bodnia har truffet et valg.
 Foto: All Over



Da Kim Bodnia var knægt, var det slet ikke unormalt, at der røg hård sprut på bordet, når familien skulle feste.

- Jeg er af russisk-polsk familie, og når man skulle have en ordentlig kæp i øret, kom der en flaske vodka på bordet, fortæller han i Femina.

Læs om Kim Bodnias kæmpe vægttab

- Ikke at jeg nogensinde har brugt alkohol i min hverdag, men jeg har det gen i mig, at kommer der er en flaske vodka på bordet, så skal den tømmes! Det er russer-genet, ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, og det ville jeg ikke have. Så jeg valgte at stoppe helt for tre år siden, røber han.

Årsagen til, at Kim Bodnia valgte at hoppe på vandvognen, er til dels hans job.

- Når man arbejder, som jeg gør - for eksempel i udlandet - og så ender med at sidde og drikke vodka med nogen til klokken fem om morgenen og skal op at filme næste dag - det duer bare ikke. Og det duede heller ikke at komme på arbejde næste dag og lugte af alkohol.

Kim Bodnia: Til grin under prisuddeling

Skuespilleren fortæller, at han følte, folk fik nogle forkerte opfattelser af ham, når han efter en vild nat mødte op med sprutånde:

- Det kostede for meget. Der var for mange gætterier om, hvem jeg var, for mange følelser og energier i rummet, som ikke skulle være der. Og jeg havde ikke lyst til at gå og forsvare mig selv hele tiden og undskylde og fortælle dem alle sammen, at det ikke havde noget med dem at gøre.

Læs hvilken dansk kendis, der også er på vandvognen

Sponsoreret indhold