Nyheder 10. oktober 2011

Remee på vandvognen

Drikkeriet gik ud over forretningen, så derfor lægger natklubejeren sprutten på hylden i perioder
Remee er glad for at feste og drikke boblevand, men engang imellem er han nødt til at gå på vandvognen
Remee er glad for at feste og drikke boblevand, men engang imellem er han nødt til at gå på vandvognen
foto: Kaspar Wenstrup / All Over

Han er kendt som lidt af en festabe, og med sin egen personlige natklub, Zen, i hjertet af København, er det ikke altid nemt at slappe af og tænke på forretninger. Det fortæller den 36-årige Remee til Ekstra Bladet.

Læs også: Remees rotterede

- Det er farligt at have sådan en maskine. Der skal man have disciplin, og jeg har et svagt punkt med hensyn til at fyre den af. Jeg elsker musik og fest, siger produceren, der dog understreger, at han ikke har noget alkoholproblem.

Læs også: Remee brød loven

Men allerede efter han havde haft natklubben i et halvt år, var han nødt til at tage en pause fra festlivet, og han går stadigvæk på vandvognen med jævne mellemrum for at være i stand til at fokusere på forretninger.

- Jeg tager tit den slags perioder, hvor jeg tager det stille og roligt. Hvis man skal bygge en forretning op og ikke har begge øjne på bolden, bryder det hele sammen, siger den tidligere 'X Factor'-dommer.


Sponsoreret indhold