Nyheder3. juli 2014

Kendte inden Rolling Stones-brag: - Vi glæder os

Royalt og sportsligt besøg på Roskilde Festivalen
Af af
Hans Lindberg og fri Jeanette samt kronprinsparret er nogle af de mange tusinder, der i aften skal høre Rolling Stones
Hans Lindberg og fri Jeanette samt kronprinsparret er nogle af de mange tusinder, der i aften skal høre Rolling Stones
 Foto: Dan Mariegaard


Kl. 22:00 vælter det legendariske Rolling Stones Orange Scene på dette års Roskilde Festival- og tusindvis af både danske og udenlandske fans har taget plads foran scenen for at opleve de aldrende rockstjerner.

Og sir Mick Jagger og resten af Rolling Stones får royalt besøg, for kronprinsesse Mary og kronprinsen er blandt dem, der skal høre legenderne i aften.

Det afslørede kronprinsessen selv over for SE og HØR:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/785a6282b4bd447bae94df2e32acc4de.jpg



Mary er klar til Rolling Stones, fortæller hun til SE og HØR (Foto: Dan Mariegaard)


- Nu er jeg lige kommet, men jeg synes, der er en fantastisk stemning og jeg glæder mig til at opleve det hele, sagde kronprinsessen, som også havde fundet tid til at høre et par minutter af åbningskoncerten på Orange Scene med Outkast.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a98dcc939d1443cab13656e3a722e2d3.jpg



Håndboldspilleren Hans Lindberg er stor fan af det aldrende rockband (Foto: Dan Mariegaard)

Også håndboldspilleren Hans Lindberg og fru Jeanette har fundet vej til Dyrskuepladsen ved Roskilde - og begge er klar til aftenens koncert, fortæller Hans Lindberg til SE og HØR:

- Jeg er stor fan. Jeg glæder mig til koncerten, lød det fra en glad Hans Lindberg.

SE og HØR mødte dem i den såkaldte Medieby, hvor der er kommet en lind strøm af kendte hele dagen.

Flere havde i foråret frygtet, at Rolling Stones - der har mere end 52 års erfaring inden for showbiz - ville aflyse deres tur til Dyrskuespladsen i Roskilde.

Blot fem dage efter at danske medier havde afsløret, at Rolling Stones skulle spillede på Roskilde Festival, ramte en enorm tragedie bandet.

LÆS OGSÅ: Anmelderne: Mick Jagger i topform trods tragedie

LÆS OGSÅ: Så er Roskilde Festivalen i gang: Se de sjove og smukke billeder her

LÆS OGSÅ: Her er alle de sjove facts om Rolling Stones


Mick Jaggers kønne designer-kæreste, L'Wren Scott, begik 17. marts selvmord i New York City, mens den aldrende frontfigur befandt sig tusindvis af kilometer på den anden side af jorden i forbindelse med sin turné.

Men anmeldelserne fra bandets koncerter i blandt andet Norge, Spanien, Belgien og Italien vidner om, at Jagger er i topform trods tragedien.

Sponsoreret indhold