Keld og Hilda: Flytter hjem til Danmark

– Vi har haft en fantastisk dejlig tid i Sverige, som vi ikke ville have været foruden, menvi savner Danmark, smiler Hilda Heick.

– Vi har haft en fantastisk dejlig tid i Sverige, som vi ikke ville have været foruden, menvi savner Danmark, smiler Hilda Heick.

Foto: Kaspar Wenstrup

Parret har nydt tiden i Sverige, men snart er det slut. Keld og Hilda Heick flytter tilbage til Danmark, og har allerede fundet en grund i nordsjællandske Trørød.

Foreløbig må det 70-årige dansktoppar dog væbne sig med tålmodighed, da huset på grunden i Trørød nemlig skal erstattes med et helt nyt. Og det er der en helt speciel grund til. 

– Vi har flyttet og bygget så meget, at vi ved lige nøjagtig, hvordan vi vil have det. Vi vil have et moderne hus, der er nemt at holde. Der skal vi også tænke på vores alder. Vi skal ikke rende rundt og male eller reparere tag, forklarer Hilda Heick til SE og HØR.

Det fornuftige ægtepar har gjort op med sig selv, at de simpelthen får mest for pengene, hvis de selv bygger frem for eksempelvis bare at købe en større lejlighed.

Og så har Heickerne også bedre mulighed for at larme.

– Vi kan jo ikke være bekendt at sidde og skråle og spille i en lejlighed. Når vi skal øve og sætte anlæg op, må vi altid til Sverige. I et hus kan vi larme så meget, vi vil, griner Hilda Heick.

Allerede sidste weekend var der fremvisning på parrets lejlighed.

Se deres lejlighed i Skodsborg på Boligas hjemmeside her

Læs mere om Keld og Hilda Heick i denne uges SE og HØR. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close