Keld Heick stopper på DR: - Lige ved at gå ned med stress

Keld Heick stopper på radioprogrammet \

Keld Heick stopper på radioprogrammet "Dobbelt Op". (Foto: Dan Mariegaard)

Foto: Dan Mariegaard

Den folkekære sanger stopper i radioprogrammet "Dobbelt Op", som han har været vært på siden februar i år. Det skriver ugebladet Her og Nu.

Det blev derfor kun til under et år for den 72-årige dansktop-stjerne, inden sparekniven ramte, men det passer Heick helt fint at afslutte programmet. 

Keld Heick har selv valgt at stoppe, når hans kontrakt udløber, så der er ikke tale om en decideret fyring. Arbejdspresset blev simpelhen for stort.
 
- Jeg synes, det har været enormt sjovt at lave radio. Jeg har nydt det, men det har også været svært at nå, fordi jeg har jobs fire-fem gange om ugen. Jeg må indrømme, at jeg har været lige ved at gå ned med stress på et tidspunkt. Derfor har jeg
selv bedt om at stoppe, når aftalen udløber ved nytår, fortæller Keld Heick til Her og Nu. 
 
"Dobbelt Op" blev sendt på den digitale radio P5, hvor der blev spillet numre, som den populære Heick selv lytter til.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close