Nyheder3. marts 2017

Karina Frimodt: Drømmen er gået i opfyldelse

Da den 38-årige danser Karina Frimodt sidste år blev ramt af kræft, satte det gang i tankerne, og det gav hende det ultimative skub til at opfylde en gammel drøm.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/0980.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Nogle gange skal det være skidt, før det bliver rigtig godt. Det ved 38-årige Karina Frimodt, der for en måned siden slog dørene op til sin egen danseskole, Karina Frimodt Dans.

Noget, hun ikke havde troet var muligt, da hun for et år siden netop var blevet opereret og havde fået fjernet en ondartet knude i brystet, hvor der var forstadie til kræft.

– Derfor nyder jeg også ekstra meget, at det er blevet til noget. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville lykkes et år efter. Det er rigtig fedt og en stor drøm, jubler Karina Frimodt, da SE og HØR besøger hende i danseskolens lokaler i Holte.

”Vild med dans”-danseren er i dag ”fit for fight”, og hun er ikke i tvivl om, at knuden i brystet var med til at sætte gang i den gamle drøm.

– Jeg tror, det har skubbet mig. Jeg har haft det i baghovedet, at jeg nu skulle gøre noget ved det, som jeg har tænkt på i så mange år. Og få udlevet nogle af alle de drømme, som jeg har haft i alle de år, forklarer Karina Frimodt, der er kæreste med Kasper Lentz, som hun har sønnen James på to et halvt år med, mens hun har niårige Mathilde fra et tidligere forhold.

Læs hele historien om Karina Frimodt og hendes nye danseskole i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold