Kåre Quist: Får tilbudt kokain

Kåre Quists bydel flyder med narko

Kåre Quists bydel flyder med narko

Foto: Claus Poulsen

Det er hverdagskost for DR-værten Kåre Quist at blive stoppet af pushere på Vesterbro, som vil sælge ham lidt til næsen. Det skriver Ekstra Bladet oven på afsløringerne om, hvordan narkoen flyder i bydelen.

Læs også: Kåre Quist: Blodet fossede ud

- Jeg når sjældent frem til træning uden at få fem-seks tilbud om at købe coke på vejen derhen. På tilbagevejen står de der så igen og tilbyder hårde stoffer. Det er eskaleret de senere år, fortæller Kåre Quist til avisen.

Han bor på Vesterbro, og passerer dagligt pushernes hovedkvarter, som ifølge avisen er på hjørnet af Istedgade og Lille Istedgade.

Og selv om TV-værten mener, der skal være plads til alle i den eksotiske bydel, så må der være en grænse.

- Jeg holder af, at Vesterbro ikke er så poleret som mange andre bydele, men der er forskel på mangfoldighed og åbenlys organiseret narkohandel, siger han til avisen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close