Nyheder29. april 2009

Kåre Quist: Blodet fossede ud

DR-værten på skadestuen efter uheld under optagelserne på ”Kontant”
Kåre Quist fik en på næsen under optagelserne til "Kontant"
Kåre Quist fik en på næsen under optagelserne til "Kontant"
 Foto: Niels S. Andersen

Danmarks Radios Kåre Quist fra forbrugerprogrammet "Kontant" blev under prøverne i går så hårdt "såret", at han måtte en tur på skadestuen.

En tekniker smed sin lysmåler i gulvet af bare ærgrelse. Den hoppede som en gummibold og ramte studieværten direkte på næseryggen og overlæben.

- Ja, jeg lignede nærmest én, der havde gået et par omgange med Mikkel Kessler, siger han til Ekstra Bladet.

- Nej, det er ikke helt rigtigt. Men på grund af stedet, jeg var blevet ramt, kunne vi bare ikke stoppe blodet, der bare fossede ud, siger han.

Han blev i al hast kørt til skadestuen på Sundby Hospital, men forventer dog at være på skærmen igen, når "Kontant" er på næste tirsdag. Med to sting, et lille plaster og masser af mascara.


Sponsoreret indhold