Nyheder4. maj 2018

Kåde kvinder: Lise-Lotte og Ann giver den gas

De sprudler og pjatter som to fjantede teenagere, selv om dåbsattesten siger noget andet. Men der er masser af liv i de to skuespillere Lise-Lotte Norup og Ann Hjort, som nu er aktuelle i et firmandsshow i Gilleleje.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lise-lotte_norup_og_ann_hjort.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Egentlig var hun gået på pension for at nyde liv og heste på gården i Sverige og børnebørn og sommerhus i Danmark.

Men så tog 67-årige Lise-Lotte Norup og 63-årige Ole Rasmus Møller sammen til Svendborg for at se veninden, 61-årige Ann Hjort, i Rottefælden i 2016, og så gibbede det alligevel i ”den gamle cirkushest”.

”Vi burde da lave noget sammen”, tænkte Lise-Lotte, og som sagt så gjort.

Sammen med Niels Bugge har de for nylig haft premiere på deres egen lille musikalske forestilling ”For hyggens skyld” på Fyrkroen i Gilleleje.

Det gennemgående tema bliver modenhed, som de to fagre kvinder gerne vil vise ikke behøver at være spor kedeligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lise-lotte_norup_og_ann_hjort_3.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

”For hyggens skyld” kalder Ole Rasmus Møller, Ann Hjort, Lise-Lotte Norup og Niels Bugge deres musikalske forestilling på Fyrkroen, som gerne skulle komme til at emme af sol og sommervarme. (Foto: Niels S. Andersen)

Piftene, der blev væk

– Skismaet med at føle sig som 18-årige, selv om de mange år på bagen betyder, at der ikke længere er nogen, som pifter efter en. Ja, hvornår holdt de egentlig op med det? spørger Ann, men hverken hun eller Lise-Lotte kan huske skæringsdatoen.

Begge er lidt ærgerlige over, at de ikke har nydt den tid mere, men samtidig er de lykkelige for, at de ikke er unge i dag, hvor sociale medier og krav om perfekte kroppe og ansigter giver mange ondt i maven og sjælen.

– Det bedste ved at blive ældre er, at man hviler mere i sig selv. Det betyder ikke så meget, hvad folk tænker om en, siger Ann.

– Nej, jeg har slet ikke det der behov for, at folk skal synes, at ”Ihhh, hvor er hun sød”, supplerer Lise-Lotte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lise_lotte_norup.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Det er første gang, at der er en forestilling uden for sommer- og revysæsonen på Fyrkroen i Gilleleje, men Lise-Lotte håber, det ikke betyder, at hun skal spejde langt efter publikum. (Foto: Niels S. Andersen)

Store bryster ønskes

Faktisk kan de hurtigt blive enige om, at der ikke er nogen grund til at have ondt af dem.

– Vi nyder der, hvor vi er. Men skulle der komme et liv nummer to, vil jeg gerne være høj, slank og lyshåret med store bryster. Ligesom Lise-Lotte, siger Ann og ler.

Hun glæder sig over, at hun med årene er blevet bedre til at sige fra, men også til.

– Jeg gider ikke al den bullshit, men jeg øver mig alligevel i først at sige ja. At se livet som en masse muligheder med forbehold for, at ja måske bliver til nej ved nærmere eftertanke, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lise-lotte_norup_og_ann_hjort_2.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Meget bliver bedre med årene. For selv om der ikke længere bliver piftet efter en, kan man blive for- elsket, forladt, forfremmet og alt muligt andet. Livet er stadig en fest. Det er LiseLotte Norup og Ann Hjort enige om. (Foto: Niels S. Andersen)

Klar til kollektiv

Ann har også erkendt, at hun er bedst sammen med nogen, men ikke nødvendigvis kun med én.

– Jeg er begyndt at få mere lyst til fællesskaber og kan sagtens se mig selv i en større form for livsfællesskab, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ann_hjort.jpg
 (Foto: Niels S. Andersen)

Vil man have sjov i butikken, må man selv skabe den, mener Ann. (Foto: Niels S. Andersen)

Tanken om at bo sammen med mange andre har hun så småt taget hul på i virkeligheden med køb af en andel i feriekollektivet på Dyreborg Kro på Fyn.

– Man skal ikke melde sin ankomst, hvilket betyder, at man aldrig aner, hvem og hvor mange der er. Så spiller vi kort, går ture, laver bål, eller hvad vi nu har lyst til. Det virker for mig. Jeg skal jo ikke sidde alene i et eller andet sommerhus og være irriteret over, at min søn ikke kommer og besøger mig, siger hun.

Sponsoreret indhold