60-årige Ann Hjort og 36-årige Rasmus Krogsgaard: Kærligheden brast

– Kærlighed har der aldrig manglet imellem os, og vores brud er foregået i en sød og venlig tone, fortæller Ann Hjort og Rasmus Krogsgaard.

– Kærlighed har der aldrig manglet imellem os, og vores brud er foregået i en sød og venlig tone, fortæller Ann Hjort og Rasmus Krogsgaard.

(Foto: Claus Poulsen)

De gik meget stille med dørene i det første års tid, mens den spirende kærlighed lige skulle prøves af.

Men da den nu 60-årige Ann Hjort og 36-årige Rasmus Krogsgaard derefter besluttede at stå frem som par for seks år siden, blev det en større historie.

Primært på grund af aldersforskellen på 24 år, og ikke mindst fordi det var hende og ikke ham, der var alderspræsidenten af de to.

Stille med dørene ville de også helst have gået med bruddet, som de dog alligevel bekræfter i en fælles mail.

– Det er rigtigt, at vi er gået hver til sit. Beslutningen er taget ganske udramatisk med en fælles erkendelse af, at vores fremtidsplaner er forskellige.  Der er ingen nye partnere involveret, og vores mange år sammen vil altid stå for os som noget smukt, unikt og meget værdifuldt. Vores respekt for hinanden og vores venskab vil fortsætte, skriver de.

Ann spiller for tiden med i musicalen ”Saturday Night Fever” og er foreløbig blevet i lejligheden på Østerbro, mens Rasmus er rejst til Sønderborg, hvor han snart skal spille revy.

Planerne derefter er uvisse, fortæller de.

Ann Hjort dannede tidligere par med kollegaen Finn Nielsen, som netop er fyldt 80 år, og Rasmus Krogsgaard gennem ni år med Jette Lyberg. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close