Nyheder3. november 2015

Julie Ølgaard viser billeder fra Hollywood-produktion

Den danske skuespiller Julie Ølgaard skal være med i en Hollywood-film, og i et nyt blog-indlæg viser hun billeder frem fra settet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/juliegyserfilm-jpg.jpg
 Foto: All Over

Smukke og nygifte Julie Ølgaard er i Englenes bys, Los Angeles, for at lave optagelser til en kommende Hollywood-film. Hun præsenterer nogle eksklusive billeder fra optagelserne bag settet i et blogindlæg.

Julie Ølgaard beskriver derudover også de hårde arbejdsgange for en produktion af den kaliber i Guds eget land.

- Vi arbejder min. 12 timers dage – 6 dage om ugen, derudover er der en masse forberedelse i form af karakterarbejde og tekst m.m., og transporten tager jo også en del tid her i LA, så kan I selv regne ud at det ikke bliver til meget søvn…, skriver Julie Ølgaard i sit nye blogindlæg sammen med billederne.

Hun understreger heldigvis, at det er et vildt spændende arbejde med en masse spændende mennesker, som gør den hårde hverdag det hele værd.

Filmen bærer titlen ”Fortune Defies Death” og handler om et gruppe mennesker, der samles i en afsidesliggende hytte for at få læst et testamente højt.

Ellers er det sparsomt med oplysninger om filmen. Både hvad angår premieredato, og hvad Julies rolle i filmen specifikt er.

Du kan se de omtalte billeder fra settet HER.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-cta_facebook_116.png

Sponsoreret indhold