Nyheder18. december 2017

Jonatan Spang og kæresten køber villa til 17 mio. kroner

Standupperen Jonatan Spang og kæresten Louise flytter sammen – de har betalt næsten 17 millioner kroner for en villa på Frederiksberg.
Jonatan Spang tjener både sine penge på at forholde sig nogenlunde til sandheden ovre på DR og sine one man-shows.
Jonatan Spang tjener både sine penge på at forholde sig nogenlunde til sandheden ovre på DR og sine one man-shows.
 (Foto: Claus Poulsen)

Jonatan Spang og kæresten Louise Hansen får plads til den helt store børneflok.

Den 39-årige standupper og den 33-årige designchef har nemlig købt en Frederiksberg-villa på 246 voldsomme kvadratmeter – samt en kælder på 118 kvadratmeter.

Jonatan Spang og Louise måtte betale 16.975.000 kr. for herligheden, der blev solgt uden rabat efter at have været til salg i kun ti dage.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jonatan-spang-med-kaeresten.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Forelskelsen lyste ud af Jonatan Spang, da han præsenterede Louise ved Zulu Comedy Galla. (Foto: Thomas Laursen)

Jonatan Spang har for nylig tjent flere millioner på salget af sin lejlighed på Vesterbro, og de penge har han skudt i Frederiksbergvillaen, så han ejer 90 procent af villaen fra 1870, mens Louise ejer de resterende knap 25 kvadratmeter samt lidt kælder.

Louise Hansen har dog valgt at beholde sin andelslejlighed på Vesterbro, for den kan man leje de næste fem måneder for 5200 kr. om måneden inklusive forbrug.

Se billedet af Jonatan Spangs nye villa på billedet herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/jonatan-spang-villa-frederiksberg.jpg
 Foto: Thomas Laursen

16.975.000 kr. måtte Jonatan Spang og Louise Hansen betale for denne villa på en af Frederiksbergs mest trafikerede veje. (Foto: Thomas Laursen)

Sponsoreret indhold