Nyheder 4. maj 2014

Jobbet i fare for verdensberømt tv-vært

I modvind efter ny anklage
Foto: AOP


Den seneste sæson af det populære britiske bilprogram "Top Gear" er netop fløjet over skærmen i programmets hjemland, England.
Og selv om showets uofficielle hovedvært, Jeremy Clarkson, er en populær herre i front for det snart 36 år gamle tv-show, er det ikke sikkert, at programmets mange fans får mere at se til Clarkson i showets kommende sæsoner.

LÆS OGSÅ: Mikkel Kessler udfordrer BBC-vært

Det er nemlig endnu engang lykkes den 54-årige fartglade vært at sætte sin stilling hos BBC i fare, efter han ifølge The Mirror har brugt n-ordet i en børneremse, der dog aldrig blev sendt.

Det skriver BBC selv.

- Jeg gjorde alt i min magt for ikke at benytte det ord. Jeg sidder her for at trygle jer om jeres tilgivelse for, at mine bestræbelser åbenlyst ikke var helt tilstrækkelige. Tak, siger Jeremy Clarkson i en undskyldende video, som værten lagde ud på Twitter 1. maj.

this is my statement. http://t.co/mfOqcltZAV

- Jeremy Clarkson (@JeremyClarkson) 1. maj 2014

Ifølge en pressemeddelelse fra BBC er der da også al mulig grund til en stor undskyldning. Clarkson har ved en række tidligere lejligheder også gjort sig uheldigt bemærket og skabt en del røre i diverse antidiskriminationskredse.

LÆS OGSÅ: Efter flystyrt: Verdenskendt tv-vært forarger på Twitter

- Vi har efterladt ham uden skyggen af tvivl om, hvordan vi ser på den slags, skriver det offentlige mediehus.

Det bekræfter Clarkson i et indlæg i avisen The Sun.

- BBC har fortalt mig, at hvis jeg udtaler en eneste stødende bemærkning mere, hvorsomhelst og når som helst, så bliver jeg fyret, skriver Clarkson

Nu kan kun tiden vise, om Clarkson kan holde sig på den rigtige side af dydens motorvej.

Sponsoreret indhold