Nyheder27. april 2011

Joachim B. Olsen: Ny karriere

Den tidligere Vild med dans-vinder skal stadig bruge sine muskler
Af af
Med sin nye ”karriere” som armwrestler kan den tidligere Vild med dans-vinder passende få tilnavnet Joachim von Arm ...
Med sin nye ”karriere” som armwrestler kan den tidligere Vild med dans-vinder passende få tilnavnet Joachim von Arm ...
 Foto: All Over

Først vandt han kuglestødsmedaljer i atletikarenaen. Så begyndte han at støde politiske kugler som spidskandidat for Liberal Alliance. Og nu indleder bomstærke Joachim B. Olsen så en ny karriere som armwrestler.

Aarhus-bomben, som i 2008 også nåede at stryge til tops i Vild med dans sammen med Marianne Eihilt, debuterer i den muskelkrævende sportsgren på lørdag den 30. april, hvor der afholdes DM.

Læs også: Joachim B. Olsen: Strip og druk

- Ja, det er rigtigt nok, at jeg deltager i DM i armwrestling på lørdag, bekræfter Joachim B. Olsen over for SE og HØR.

- Men det er bare ren lir. Det er ikke, fordi jeg skifter sportskarriere på den måde. Det er bare for sjov og ikke videre seriøst, fortæller eks-kuglestøderen.

I 2004 hjemtog Joachim bronze til Danmark i kuglestød, da der var OL i Athen, ligesom han har stødt sig til både VM- og EM-medaljer i den kraftfulde disciplin.

Så meget forventer den 33-årige idrætsmand dog ikke af sin armwrestler-debut.

Se også: Joachim B. Olsen: Nægter at arbejde med Anni

- Nej, jeg tror ikke, jeg vinder. Det kræver jo ikke kun muskler, der er også meget taktik i det. Men jeg ved faktisk ikke så meget om det.

Jeg skal derover sammen med nogle andre gutter, og det er bare for sjov. Og så kommer der også til at være en del "trash talk", så det bliver en rigtig mandetur, griner den veltalende jyde.

Sponsoreret indhold