Nyheder16. januar 2014

Jes Dorph sviner Casper Christensen til

TV-værten raser over kendissens og hans natklubs menneskesyn og narkopolitik
Af af
Jes Dorph har ingen intentioner om at besøge Casper Christensens natklub
Jes Dorph har ingen intentioner om at besøge Casper Christensens natklub
 Foto: Thomas S. Laursen



Reality-kendisserne har nærmest stået i kø for at udtrykke deres sympati overfor Mascha Vang og Kira Eggers på de sociale medier. Og deres vrede over natklubben Sunday.

Men nu blander også de mere "seriøse" røster sig i debatten om Casper Christensen, Sunday, vold og stoffer.

Jes Dorph har nemlig fået nok af Sunday og Casper C.

- Vi diskuterer ofte problemet, når unge med en udenlandsk baggrund nægtes adgang til diskoteker og værtshuse. Diskrimination er nemlig ikke i orden, vel? Men er det så mere ok, at en repræsentant for en populær natklub helt åbent fortæller, at på Sunday lukker man ikke folk ind, der har været eller er med i en bestemt type tv-programmer? Altså, at man på Sunday vurderer klientellet efter selvfabrikerede karrierekriterier?, starter værten på sin Facebook-side og fortsætter ufortrødent:

- Det er efter mine begreber en stupid, højrøvet og usædvanlig selvfed udtalelse fra den såkaldte "picker". Og det kunne være spændende at høre, om klubbens ejer Casper Christensen er enig. Om hvilke adgangsregler, han har vedtaget for Sunday. Hvornår er man sej og rigtig nok til at komme ind? Hvornår er man out og for dum? Og hvor begavet er det menneskesyn? Og i den forbindelse kan Casper jo så passende afvise, at der tages stoffer på Sunday, lyder det fra Jes Dorph.

Jim Lyngvild er rasende på Casper Christensen

Det fik et hav af mennesker til tasterne.

Hans Pilgaard bakkede indenfor sekunder sin TV-kollega op. Audrey Castañeda var bestemt også enig i Dorphs holdninger. Ligesom pr-kvinden Signe Sehested og dokumentaristen Morten Vammen nikkede med.

Da AQUA-drengen Claus Norreens kone Siggy så begyndte at blande sig i debatten og informerede Jes om, at stoffer er overalt i nattelivet, kom han hurtigt til tastaturet igen.

- Kære Siggy. Måske har du ret i, at der er stoffer på alle klubber. Jeg aner det ikke selv, for jeg kommer ikke sådan nogen fine steder men det ville klæde enhver klubs ejere at lægge afstand til stoffer. Og at smide folk ud, der bliver taget med det lort på sig. Jeg mener især, der ligger et krav til en offentlig person som Casper C. Han er forbillede for en masse unge, og det er ikke ansvarsfrit, understreger Jes Dorph.

Her er Maschas gemmested

Sponsoreret indhold