Nyheder27. februar 2014

Jens Veggerby: I hus til halsen

Den tidligere cykelrytter Jens Veggerby forsøger igen at sælge sit rækkehus – til ny pris
Af af
Jens Veggerby har ofret mange penge på at renovere sit rækkehus.
Jens Veggerby har ofret mange penge på at renovere sit rækkehus.
 Foto: CLAUS POULSEN/ALL OVER





Den tidligere 6-dages-rytter Jens Veggerby forsøger nu igen at sælge sit rækkehus i Klampenborg.

Flere ejendomsmæglere har gennem de seneste år kastet opgaven fra sig, så Jens Veggerby kender om nogen fornemmelsen af at sidde i hus til halsen.

Og denne gang er prisen igen trykket en anelse, så man kan overtage de 214 kvadratmeter bolig tæt ved Bakken og Bellevue strand for 12.450.000 kr.

Trods prisnedslaget, som denne gang er på 50.000 kr., er ejendommen fortsat i en priskategori, hvor kun de færreste har råd til at være med.

Jens Veggerby købte rækkehuset for 6.150.000 kr. i 2005, men siden er det sat gennemgribende i stand.

Jens Veggerby millionær igen

51-årige Jens Veggerby har i nogle år været på halen økonomisk - han blev idømt en bøde på næsten en halv mio. kr., fordi han smuglede penge for storsvindleren Stein Bagger.

Samtidig mistede hans galleri en vigtig kunde, da Stein Bagger blev afsløret.

Til Jens Veggerbys hjem hører også en privat tagterrasse og en kælder på 107 kvadratmeter.

Boligen har tidligere været annonceret til salg for henholdsvis 12,9 og 12,5 mio. kr.

Se Jens Veggerbys rækkehus her.

Jens Veggerby: I politiets søgelys







Sponsoreret indhold