Nyheder18. september 2017

Geo: Jeg vil gerne have flere børn

Komikeren Geo drømmer om at få et barn eller to mere.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20160901-zulu_comedy_awards_2016-tsl-0024.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Christian Geo Heltboe, bedre kendt som komikeren Geo, 42, drømmer om at stifte familie med sin forlovede, Ditte Skovgaard March.

Det fortæller han i et nyt interview med Femina.

- (...)Vi vil jo gerne have børn. Det er planen. Jeg vil virkelig gerne have et barn eller to mere. Give Effie en bror eller søster og give Lægen (Dittes kælenavn, red.) et barn. Lægen har ikke børn endnu, forhåbentlig får hun det med mig, siger han til damebladet.

Komikeren har i forvejen datteren Effie på ni år med ekskonen, Christiane Vejlø, som han blev skilt fra i 2015.

Det er dog ikke så ligetil for Geo og hans kommende hustru at udvide familien.

Komikeren har været ramt af først testikelkræft, siden lungekræft, og han har fået kemo.

Det har medført, at han er "noget steril dernede", som han udtrykker det.

Inden kemoen nåede han dog heldigvis at redde en portion sædceller, som bliver opbevaret i en dybfryser på Rigshospitalet.

- Men der er jo en risiko for, at de dør, når de bliver tøet op. Det gør mig sådan helt huuu..., siger han til Femina.

Senere på måneden siger Geo ja til kæresten, som han mødte på en bar i Aarhus.

Sponsoreret indhold