Nyheder15. januar 2019

Planlagde kidnapning: - jeg vidste, hun var pigen, jeg skulle tage

21-årig Jake Pattersen har ifølge anklageskriftet nøje planlagt den bestialske forbrydelse, hvor han kidnappede 13-årige Jayme Closs og samtidig koldblodigt drabte hendes forældre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jake_patterson_mega.jpg
 Foto: MEGA

Forbrydelsen var nøje planlagt. Den 21-årige Jake Pattersen fra Wisconsin i USA besluttede sig allerede for at kidnappe 13-årige Jayme Closs, da han ved et tilfælde så hende stige om bord på en skolebus.

Ifølge politiet har Jake Pattersen sagt, at det var første gang, han så pigen.

- Jeg vidste, at hun var pigen, jeg skulle tage, står der i et 12 siders langt anklageskrift, der blev offentliggjort mandag. Det skriver blandt andet The Washington Post.

I næsten tre måneder har Jayme Closs’ familie og venner levet i uvished om, hvad der var sket med den 13-årige pige fra Barron, Wisconsin. I midten af oktober forsvandt hun fra hjemmet, mens hendes forældre brutalt var blevet myrdet.

Ifølge anklageskriftet skulle den 21-årige mand stå bag den koldblodige forbrydelse. Her fremgår det også, at Jake Pattersen allerede den dag, han så Jayme Closs, købte en sort skimaske, som han to uger senere brugte til at skjule sit ansigt, da han trængte ind i huset og kidnappede Jayme.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jayme_closs_0.jpg

amerikanske Jayme Closs blev holdt fanget i 88 dage. (Foto: Privat)

Erklærede sig skyldig

I torsdags lykkedes det den kun 13-årige pige at flygte fra huset, hvor hun i 88 dage er blevet holdt indespærret.

Politiet fik anmeldelsen om, at Jayme var fundet i live, torsdag klokken 16.43 lokal tid. Få minutter efter anholdt de den mistænkte Jake Patterson i sagen, mens Jayme blev hastet på hospitalet.

- Det er mig, I leder efter. Jeg gjorde det, skulle Jake Patterson ifølge anklageskriftet have sagt.

Det var en hundelufter, der spottede Jayme lidt uden for byen Gordon. Gordon ligger omkring 100 kilometer fra Jaymes hjem.

Artiklen fortsætter under billledet..

https://imgix.seoghoer.dk/mega_3.jpg

Politiet mener, at Jayme Closs blev holdt fanget i denne afsides hytte. (Foto: MEGA)

I går blev Jake Pattersen stillet for en formmer i Wisconsin. Han risikerer en livstidsstraf uden mulighed for prøveløsladelse, hvis han kendes skyldig i anklageskriftet.

Politiet i Wisconsin har ikke haft en let sag for sig i forhold til at opklare forbrydelsen. Jake Patterson kendte hverken Jayme Closs eller hendes familie, og han havde gjort meget for at skjule sin spor, inden han skred til handling.

- Han ændrede sit udseende i et forsøg på at forpurre efterforskernes arbejde. Han klippede for eksempel alt sit hår, så han ikke ville efterlade sig spor. Han gjorde desuden andre ting for at skjule både fysiske og digitale spor, siger sheriff Chris Fitzgerald fra Barron County Police ifølge The Telegraph.

Den 21-årige var maskeret, bar handsker og var klædt i sort fra top til tå, den nat hvor han angiveligt dræbte Jaymes forældre og bortførte hende.

Jayme har fortalt, at hun vågnede at hundens gøen. Hun så bilen foran huset og vækkede straks sine forældre.

Skudt i hovedet

Jaymes far gik ned til hoveddøren for at se, hvad der foregik. Han blev på kodlblodig vis dræbt med et enkelt skud i hovedet.

- Jeg skød ham i hovedet for at være sikker på, at han døde. Jeg havde besluttet mig for at dræbe alle, der stod i vejen, har Patterson fortalt politiet

Jayme og hendes mor forsøgte at undslippe den skydegale forbryder og gemte sig i badekaret på familien badeværelse, hvorfra de ringede til alarmcentralen.

- Jeg fandt dem i badekaret, hvor moren omfavnede Jayme, har Jake Patterson ifølge anklageskriftet udtalt.

Han fik moren til at give datteren tape for munden, så hun ikke kunne skrive, derefter skød og dræbte han bestialsk moren, det har den formodede gerningsmand sagt til politiet.

Den 13-årige pige har fortalt, at hun efter drabene blev trukket ned til en bil og smidt bag i bagagerummet.

Lå under dobbeltseng

Størtedelen af de 88 dages fangenskab blev tilbragt under sengen i Jake Pattersons soveværelse. Jayme har fortalt Politiet, at hun ikke turde gøre noget, fordi han truede med, at 'noget ville ske'.

I timevis lå hun under sengen uden mad og drikke og mulighed for at gå på toilettet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/closs_hjem.jpg

Jayme forsvandt, mens hendes mor og far blev dræbt.

Jayme Closs er blevet genforenet med sin familie og bor nu hos sin moster, der er blevet værge for den 13-årige pige.

Hendes onkel Jeff fortæller, at han og resten af familien er i chok over den lykkelige nyhed:

- Det er slet ikke til at tro, for du hører så mange... du er bare ikke sikker på, at hun ville blive fundet. Og når du så hører det, er det ikke til at tro. Vi er alle så taknemmelige og glade. Vi troede, at det ville blive med en trist afslutning, og derfor er vi så lykkelige, siger Jeff.

Sponsoreret indhold