Nyheder9. september 2016

Birthe Kjær er ikke i tvivl: Jeg stopper på toppen

Den 68-årige sangerinde brager derudad, og hendes popularitet vil ingen ende tage. Alligevel tager hun hvert år op til revision, om succesen skal fortsætte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dfbaerer.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Vi maler byen rød og himlen hvid af stjerneskær.

Sådan brager Birthe Kjær gang på gang ud til publikum, når hun drager landet rundt og giver koncerter med sit orkester Feel Good Band.

Den 68-årige sangerinde og hendes mange hits er blevet kult, og folk i alle aldre kan synge med på de mange danskpophits.

– De unge fyre står og venter på gummibåden og smider tøj op til mig, smiler Birthe Kjær, da SE og HØR møder hende.

Der er fyldt godt op foran scenen, når den rutinerede sangerinde optræder, og hun nyder det lige så meget som publikum, når de sammen synger ”Pas på den knaldrøde gummibåd”.

– Det er endnu sjovere nu, fordi alle generationer er med foran scenen. Tidligere var det mere skarpt delt op, om man kunne lide jazz, rock eller danskpop, og folk var slet ikke så rummelige, som de unge er i dag. De er ikke spor flove over, at de også synes om den knaldrøde gummibåd, siger Birthe Kjær.

https://imgix.seoghoer.dk/1_11.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Tingene har ændret sig, siden Birthe Kjær brød igennem for knap 50 år siden.
– I begyndelsen rejste jeg rundt med en pianist, og der skulle bare være et klaver på scenen. Nu rejser jeg rundt med ni musikere, for tæller den populære sangerinde. (Foto: Claus Poulsen)

https://imgix.seoghoer.dk/2_23.jpg

Efter koncerterne er der ofte mange fans, der gerne vil have Birthe Kjærs autograf. (Foto: Claus Poulsen)

Scenedebut i 1960
Hun stod første gang på scenen som 11-årig i 1960 med Sunshine Trioen. I 1968 udgav hun sin første plade, efter at Johnny Reimar så hende til en koncert og tilbød hende en pladekontrakt. I knap 50 år har Birthe fornøjet og underholdt, og lige nu er hun nok mere populær end nogensinde før. Birthe Kjær er dog ikke i tvivl om, at hun vil stoppe på toppen.

– Vi tager et år ad gangen. Det skal helst ikke gå den anden vej, så jeg fornemmer lidt, hvornår det bliver for hårdt, eller hvornår publikums interesse begynder at blegne lidt, for det skal den helst ikke. Vi skal stoppe før den tid, slår Birthe fast.

– Hvert år spørger vi hinanden i orkesteret, om det er nok, eller om vi skal tage et år mere.

Indtil videre er der dog ingenting, der tyder på, at Birthe Kjær trækker sig væk fra spotlightet.

– Vi glæder os til hver eneste koncert.

https://imgix.seoghoer.dk/3_19.jpg

Det er om sommeren, Birthe Kjær har mest travlt. Dog kan hun ofte kombinere koncerterne med familiebesøg.
– Jeg har min søster i Skanderborg, så det bruger jeg ofte som udgangspunkt, når jeg er i Jylland. Der har jeg mit eget værelse. (Foto: Claus Poulsen)

Sponsoreret indhold