Nyheder28. april 2014

Birthe Kjær: Bare vi ikke vinder

Sangerinden frygtede sejren, da hun sikrede os Grand Prix-tredjeplads
Birthe Kjær var ikke klar til en sejr, hvis hun skulle have vundet i 1989
Birthe Kjær var ikke klar til en sejr, hvis hun skulle have vundet i 1989
 Foto: Claus Poulsen



En gang imellem kan outsideren faktisk godt gå hen og ende på en topplacering. Det vidner Birthe Kjærs nummer "Vi maler byen rød" i den grad om.

Da hun og resten af holdet bag tog til det europæiske Melodi Grand Prix i 1989, var der nemlig ikke meget opbakning herhjemmefra. Bookmakerne troede kun på en 18. plads. Det skriver ugebladet SØNDAG.

- Det hører også med til historien, at på selve finaledagen fik vi en dansk avis ned fra dagen før med et SAS-fly. Det var jo før internettet, så det var en daggammel B.T., hvor vi så kunne læse, at vi skulle være heldige, hvis vi fik den 18. plads, som bookmakerne satte os til, og mine tre mandlige korsangere, Keld (Heick, red.), Søren (Bundgaard, red.) og Henrik (Krogsgaard, red.), blev omtalt som »elefanter i en glasbutik«. Det var virkelig et »dejligt« rygstød at gå ind på scenen med fra sit hjemland. Men jeg tror faktisk, det medvirkede til, at vi alle sammen ligesom bestyrkede hinanden i, at vi skal sgu nok vise dem, siger Birhte Kjær til ugebladet.

LÆS OGSÅ: Birhte Kjær stoppet af sygdom

Og selvom hverken Birthe selv, korherrene Keld Heick og Søren Bundgaard eller folk hjemme i Danmark regnede med at stryge næsten helt til tops i den internationale konkurrence, endte de alligevel på en forrygende tredjeplads.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/8d1ed5879e3745b8bf8cfbf9d43ee93b.jpg


Sådan så det ud, da Birthe Kjær og de granvoksne kordrenge malede byen rød i 1989 (Foto: All Over)

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær synger swing

Med en forventet plads blandt de allerlavest placerede lande, blev Birthe og co. noget paf, da pointene begyndte at rulle ind.

- Jeg svævede på en lyserød sky. Vi kom fuldstændigt undertippede herhjemmefra. Bookmakerne havde os på en 18. plads ud af 23. Og da vi så sidder dér i Green Room på selve aftenen under pointafgivningen og ser, hvordan topkaraktererne toner frem, bliver vi fuldkommen euforiske, siger Birthe Kjær til SØNDAG.

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær: Jeg er hamrende forfængelig

Faktisk gik det så godt med pointafgivningen, at Birthe Kjær lige når at tænke noget lidt atypisk, når man nu deltager i en konkurrence.

- På et tidspunkt bliver jeg faktisk også helt forskrækket og tænker: »Bare vi ikke vinder! En andenplads vil være fint her«. For jeg syntes ikke, jeg havde noget klar. Jeg havde ikke en manager eller nogen andre omkring mig, der kunne hjælpe mig med at håndtere en international sejr, siger hun og fortsætter:

- Men senere, da vi var blevet nr. tre, og jeg lå i min seng efter nattefesten, må jeg indrømme, at jeg alligevel tænkte, at det var ærgerligt, at vi ikke vandt. Jeg havde jo nok trods alt fundet ud af det hele på en eller anden måde. Ærgrelsen varede dog kun kort, skal siges. Vi var vitterligt jublende glade for vores placering, siger hun.

LÆS OGSÅ: Se hele interviewet med Birthe Kjær på soendag.dk

Sponsoreret indhold