Nyheder11. april 2014

Jeg kan godt lide at dræbe på film

Mads Mikkelsen taler ud om sine roller som psykopatisk morder
Mads Mikkelsen kan genkende sine rollers mørke sider i sig selv
Mads Mikkelsen kan genkende sine rollers mørke sider i sig selv
 Foto: Uffe Kongsted



Siden Mads Mikkelsen for alvor slog igennem som Tonny i "Pusher", er det kun gået en vej for den danske skuespiller: Opad. Og det samme er graden af psykopatiske trak i rollerne, han spiller.

For i takt med at den internationale film- og TV-scene har fået øjnene op for Mads Mikkelsen, er rollerne også blevet vildere.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsens kone: Vi bor ikke sammen

Først var han superskurk i James Bond-filmen "Casino Royal", så var han den grumme Rochefort i "De tre musketerer", og nu spiller han kanibalen Hannibal i TV-serien af samme navn.

Men hvor andre skuespillere nok ikke ligefrem nyder at spille morder foran kameraet, ser det anderledes ud for den danske superstjerne.

- Jeg har dræbt mange gange på film, og jeg kan faktisk godt lide det, siger han i et interview i dagens udgave af dagbladet Børsen.

LÆS OGSÅ: Se Mads Mikkelsen i røg og damp

Og Mads Mikkelsen indrømmer, at han faktisk ikke har så svært ved rollen som skurk, som man måske skulle tro. For ham handler det blot om, at finde sine egne mørke sider frem.

- Man skal kunne genkende følelsen. Der er som regel noget psykotisk over massemordere. Man er selv på grænsen til at være psykopat. Jeg kan godt genkende nogle af de ting ved mig selv, afslører han overfor dagbladet.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen måtte gå hjem uden en Oscar

Også i rollen som Hannibal Lecter bruger han det trick. Og hvor Mads Mikkelsen som kalkulerende kanibal kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste af os, har han det selv ganske anderledes med sin rolle.

- Jeg synes, at han er sød. Han lyver aldrig. Han har ikke løjet en eneste gang i serien, og han kommer aldrig til at lyve.

LÆS OGSÅ: Christiane Schaumburg-Müller skred fra premieren på "Hannibal"

Sponsoreret indhold