- Jeg er genert
Selv om han ikke virker spor genert, når han skyder den ene kække bemærkning efter den anden afsted, når de hæmningsløse homoseksuelle deltagere i datingprogrammet "Dagens mand" bliver lidt for kæphøje, er Pelle Hvenegaard faktisk ikke lige typen, der stiller sig op i store forsamlinger og holder taler. Det bryder han sig nemlig ikke om.
LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard: Forfulgt som lille
- Jeg er egentlig forholdsvis genert. Og det er grænseoverskridende for mig bare at stille mig op foran andre mennesker. Der er det gode ved TV-programmer, at det jo er inde i en ramme, og det tit bare er et tv-kamera, jeg taler til. Det der med at skulle møde nye mennesker første gang, det har jeg sgu egentlig altid haft det lidt svært med, siger han til SE og HØR og fortsætter:
- Jeg er blevet bedre til det, det er jo også noget, jeg arbejder med. Bare sådan noget helt banalt som at gå ind til en fest eller sammenkomst og skulle hilse på folk, synes jeg, kan være enormt grænseoverskridende. Og det lyder måske mærkeligt, men jeg står jo ikke på en scene og råber ud, jeg står tit bare i en lukket forsamling foran nogle kameraer, forklarer han.
Forklaringen på Pelles skarpe svar til panelet i "Dagens mand" skal findes i tryghed.
LÆS OGSÅ: Pelle Pilfinger
- Det blev jo et meget, meget trygt sted og ja, så blev det også en rolle. Jeg er heller ikke spor blufærdig, men jeg kan bare godt være enormt genert. Det er noget mærkeligt noget.
Fjernsynsfyren har arbejdet med sin generthed og er generelt meget opmærksom på personlig udvikling.
- Jeg synes, det er interessant, og hvis der er en side af en selv, som man ikke bryder sig om, og som man gerne vil have er anderledes, så er det bare at prøve at gå om bord i det. Andre gange må man også bare acceptere, at sådan er jeg.
LÆS OGSÅ: Pelle Hvenegaard: Jeg vil adoptere
Selv om han fokuserer meget på at udvikle sig, har Pelle også sider, som han har valgt ikke at lave om men i stedet lært at leve med.
- Det er meget sjældent, at man ser mig på et dansegulv. Det har jeg ikke i mig, og det kan jeg da ærgre mig over. Jeg håber, jeg får et vidunderligt barn med rytme, der kan danse, for jeg kan jo godt se, at det kan et eller andet og giver al mulig glæde, men det er bare ikke den kamp, jeg skal tage. Det er ikke så vigtigt, siger den 39-årige vært.