Preben Kristensen om at blive kendt: Jeg blev syg af det

Preben Kristensen kan i år fejre sit 40-års jubilæum som skuespiller, men livet i rampelyset har også haft en skyggeside.

Preben Kristensen kan i år fejre sit 40-års jubilæum som skuespiller, men livet i rampelyset har også haft en skyggeside.

Foto: Dan Mariegaard

I næsten 30 år har Preben Kristensen, 64, sammen med Anders Bircow og Thomas Eje underholdt danskerne i Linie 3, og de er blevet folkeeje.

Men berømmelsen har ikke været nem for Preben Kristensen. Livet i rampelyset har nemlig givet ham angst, det fortæller Preben Kristensen i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

- Der er forskel på at blive genkendt og GENKENDT! Altså, det var så voldsomt, at jeg blev syg af det. Decideret. Jeg blev bange. Når jeg kigger tilbage på det i dag, kan jeg det, at det var angstanfald, jeg fik. Det vidste jeg ikke dengang, fortæller Preben Kristensen til ALT for damerne om gennembruddet med Linie 3 tilbage i 1980.

- Jeg kan huske, at Thomas, Anders og jeg kom gående hen ad gaden i Aarhus på vej hjemtil min lejlighed, og folk gloede. Virkelig. Det var helt forfærdeligt. Jeg fik ondt i den ende arm og i brystet, og jeg måtte sætte mig på en bænk, fortæller Preben Kristensen til ALT for damerne om de angstanfald, der ramte ham, når han blev genkendt på gaden. 

Preben Kristensen fortæller i interviewet med ALT for damerne, at hans angstanfald blev så slemme, at han fik beroligende medicin. Men dem droppede han igen, da han kunne mærke, at det ikke gik. 

- Men angsten sad i mig i mange år. At køre i offentlige transportmidler var en by i Rusland for mig indtil for 15 år siden, hvor jeg skulle spille en forestilling i Odense og tog toget frem og tilbage. Da jeg sad i S-toget fra Charlottenlund til Hovedbanen første gang, gik det op for mig, at ja, folk kiggede, men de smillede venligt og nikkede bare til mig, siger Preben Kristensen til ALT for damerne.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close