Jan Gintberg i pornochok

Hvad der virkede som en uskyldig anmodning om at oversætte en film for en biografdirektør endte som et gevaldigt pornochok for en ung Jan Gintberg.

Det fortæller den 54-årige komiker selv i et interview i Ud & Se.

I 1985 backpackede Jan Gintberg med sin højskolekammerat Lars, og det bragte dem til New Zealand.

I byen Wellington besluttede Jan og Lars sig for at se Karen Blixen-filmatiseringen "Out of Africa" i den lokale biograf, da de to ungersvende trængte til et dansk islæt, nu når de befandt sig på den anden side af jordkloden.

Mens de stod i kø til biografen faldt de i snak med biografdirektøren, der kunne høre, de var fra Skandinavien.

Biografdirektøren tilbød dem en rundtur og til sidst endte de hjemme hos biografdirektøren. Her bad han de to danske fyre om en tjeneste.

- "I bliver nødt til at hjælpe mig", fortæller Jan Gintberg til Ud & Se om biografdirektørens bøn.

- "Jeg har en film, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om de taler dansk, norsk, svensk eller tysk", genkalder Gintberg.

De to unge mænd takkede ja til at hjælpe direktøren i nød.

- Så trykkede han play og gik ud og blandede drinks. Frem på skærmen tonede den mest hardcore bøsseporno, man kan forestille sig. Pik i røv, pik i mund, pik alle steder. Han kunne lige så godt have holdt et ladet jagtgevær op foran knoppen af os, fortæller komikeren om pornochokket.

Gintberg og hans kammerat skyndte sig at trykke pause, og da biografdirektøren kom tilbage sagde de, at de bestemt mente, at der blev talt tysk i filmen.

- Vi vidste jo godt, at der fandtes noget, der hed bøsser, men vi var altså to unge drenge fra landsbyer med ingen eller meget usynlige homo-miljøer, og det her kom som et gigantisk chok, fortæller Gintberg til Ud & Se om den tåkrummende episode.

Biografdirektøren insisterede på, at de to unge mænd blev og fik en drink, men de undskyldte sig med, at de skulle tidligt op næste dag.

- Vi løb de 14 kilometer tilbage til vandrehjemmet med følelsen af at være virkelig, virkelig udfordret på vores seksualitet, afslutter Gintberg sin anekdote.