Nyheder24. april 2015

Jan Fog spillede højt spil og tabte

Risikoen for at dø af den sygdom, Jan fog havde, er høj – men det er risikoen ved den behandling han gennemgik også
Af af
Jan Fog valgte at tage kampen med det samme. Foto: All Over Press
Jan Fog valgte at tage kampen med det samme. Foto: All Over Press




Man kan sige, at Jan Fog med sit valg af behandling valgte at tage en stor risiko på den korte bane, i stedet for at leve med en mindre risiko i mange år.

"Gammelmandsleukemi", som man populært kalder den kræftform, Jan Fog var blevet ramt af, kan man i princippet leve med længe - men med en del ubehagelige følgevirkninger, og risikoen for en forværring hængende som en evig skygge over en.

For nogen er stamcelletransplantation - det man i gamle dage kaldte en knoglemarvstransplantation - en løsning, der kan helbrede en helt.

- Den her behandling er jo et lille mirakel, der kan redde en masse mennesker fra en sygdom, der ellers er kronisk, og livsfarlig, fortæller overlæge ved kræftens bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Jan Fogs sidste interview

Men man skal ikke underkende, at det er en risikabel behandling. Så man skal vurdere med sig selv, om man er indstillet på at tage den risiko.

En ud af fem får nemlig ifølge Kræftens Bekæmpelse livstruende bivirkninger som følge af metoden, der går ud på at tage raske stamceller fra en donor og sprøjte dem ind i patientens krop.

Her går de i knoglerne og danner ny knoglemarv og dermed et helt nyt immunsystem, der kan bekæmpe sygdommen.

For at opnå dette må patientens eget, gamle immunforsvar dog først svækkes med kemoterapi og strålebehandling, så det ikke angriber de nye celler. Men heller ikke så meget, at det slet ikke kan beskytte kroppen mod farer ude fra.

Det er altså en balancegang, der kan være svær at ramme.

LÆS OGSÅ: Jan Fog kæmpede til det sidste

Og det er en terapiform, der i sagens natur gør en meget sårbar over for infektioner og virus. Og det var netop sådan en, der efter al sandsynlighed endte med at blive Jan Fogs endeligt.

Bruun Pedersen kan af gode grunde ikke udtale sig om præcis hvilken virus, der i dette tilfælde har været synderen, men der er en hovedmistænkt, der straks ringer ind på lystavlen.

- Den virus, vi tit frygter, er den, der hedder Cytomegalovirus eller CMV. Et relativt almindeligt virus, som mange over 50 år får. Og derfor er det også noget man screener donorer af stamceller for, forklarer overlægen.

Hos en person med et almindeligt immunforsvar er den ikke mere alvorlig, end at man kan få 'Kyssesyge' i 1-5 uger. Men hos en person med et svækket immunforsvar er den potentielt livsfarlig. Og det kan sagtens være gået ned af bakke meget, meget hurtigt.

SE OGSÅ: Det store galleri - Jan Fogs liv i billeder

- Med den alder, Jan Fog har haft, og al den medicin han har fået, har han været sårbar. Det kan sagtens være gået stærkt, lyder det.

Der er dog intet, der ifølge kræfteksperten tyder på, at der kunne være gjort meget mere for ejendomsmægleren. Han startede sin behandling i USA, men var ved at blive afsluttet i Danmark.

- Det er muligt, at der sidder nogle læger rundt om i verden og arbejder med nogle nye, kontroversielle behandlinger. Men det som Jan Fog har fået, er jo ikke noget ud over det sædvanlige. Det er en afprøvet behandling, som vi laver halvtreds gange om året i Danmark. Og vi er helt fremme og førende i verden på det her område her hjemme, mener han og afslutter:

- Jeg er sikker på, at han har fået den bedst mulige behandling på Rigshospitalet.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/55b07731032544e682fe6ca24e279e11.jpg


Cytomegalovirus - den virus, der meget vel kan have været Jan Fogs banemand. Foto: Wikimedia

Sponsoreret indhold