Nyheder17. januar 2013

Jan Fog: Linselus

Kendis-mæglerens behov for at komme i TV kostede ham to medarbejdere
Af af
Jan Fog kendes i dag af alle efter sin optræden i "Liebhaverne".
Jan Fog kendes i dag af alle efter sin optræden i "Liebhaverne".
 Foto: All Over



At Jan Fog sælger Danmarks flotteste og dyreste ejendomme, er ingen i tvivl om. Især ikke, hvis man har set TV-programmet "Liebhaverne".

Men ikke alle Jan Fogs medarbejdere var lige begejstrede for chefens hyppige optræden i fjernsynet.

To af dem valgte ligefrem at sige op, da de mente, at Jan Fogs strategi var helt forkert.

Jan Fog: Jeg troede selv, jeg havde toupé

Det fremgår af vidneafhøringerne i en sag, som sidste år blev ført i Sø- og Handelsretten.

Jan Fog havde anlagt sagen, fordi han mente, at hans tidligere medarbejder Kristian Lützau havde optrådt illoyalt og overtrådt markedsføringsloven og varemærkeloven, da han startede sin egen virksomhed.

- Jan var skuffet over manglende interesse for sine TV-programmer, oplyste Kristian Lützau ifølge domsudskriftet. Det fremgår også, at Lützau var dybt uenig i Jan Fogs profilering, idet han mente, at virksomheden mistede sager på den, hvilket influerede på hans provisionsløn.

Sekretær Majken Madsen forklarede i retten, at en af grundene til, at hun sagde op hos Jan Fog, var, at firmaet ikke længere repræsenterede noget, hun kunne stå inde for.

Folk var blandt andet utilfredse med, at Jan Fog ikke ringede dem op som forventet. Fokus var fjernet fra ejendomsmæglervirksomheden og tiden blev brugt til at lave TV-optagelser, lød hendes forklaring.

Jan Fog tjener millioner på Erik og Anni








Sponsoreret indhold