Nyheder2. september 2008

Jan Fog: Tjener millioner på Erik og Anni

Ejendomsmægleren har scoret kassen på at sælge medie-eriks million-villa hele to gange
Han scorer kassen på hussalg for Erik og Anni
Han scorer kassen på hussalg for Erik og Anni
 Foto: All Over

Det er i meget få brancher, man kan sælge den samme vare flere gange, og så oven i købet tjene vanvittig mange penge på det.

Ejendomsmægleren fra TV2-programmet "Liebhaverne" stod for handlen, da Erik Damgaard for lidt over et år siden købte den kæmpe strandvejs-villa "Bella Vista" for svimlende 75 mio.kr.

Nu sælger Medie-Erik så huset igen, og også denne gang er det Jan Fog der scorer salæret.

- Det er ikke skudt helt forbi, hvis du skriver, at jeg har tjent over et par millioner på salgene af huset, siger han til BT.

Selvom det lyder som lettjente penge at vise et hus frem, mener Fog at han fortjener hver en øre, da det er mange års hård arbejde, der har bragt ham på toppen af sin ejendomsmægler-karriere.

- Min forretning bygger på det netværk, jeg har bygget op gennem årene. Når der er et liebhaverhus til salg, ved jeg lige hvem jeg skal ringe til.

Jan Fog har ca. 25 års erfaring i salg af de mest eksklusive boliger i området nord for København.

Sponsoreret indhold