Nyheder4. august 2016

Derfor er Jan Fogs millionvilla ikke solgt endnu

I næsten et år har den afdøde ejendomsmæglers millionvilla i Taarbæk stået til salg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/janfogstor.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Den kæmpestore villa i Taarbæk, som Jan Fog elskede at bo i, er stadig ikke solgt.

Det er ellers næsten et år siden, at den nu afdøde ejendommæglers millionvilla blev sat til salg for hele 34 millioner kroner.

Prisen på den 373 kvadratmeter store villa, der er bygget i 1920, og som rummer hele 11 værelser, er ellers blevet sat ned til 29,9 millioner kroner, men det har stadig ikke fået en køber til at bide på krogen.

Ejendomsmægleren Claus Borg, der står for salget af den store villa, er dog fortrøstningsfuld.

- Det kan være, at folk har noget andet, de skal have solgt, og det kan være, at der er problemer med at få det finansieret. Der kan være mange ting, der spiller ind. Der er hele tiden en interesse, så vi har en fornemmelse af, at det nok skal lykkes inden så længe, fortæller ejendomsmægleren til BT.

Jan Fog døde den 23. april 2015. Den kendte ejendomsmægler havde i længere tid kæmpet med leukæmi, men han var fortrøstningsfuld helt op til sin død.

- Det gik lige efter bogen. På mit værelse efter indgrebet stod der et dannebrog. Jeg spurgte personalet: "Hvad skal flaget?". Og de sagde: "Du har jo fødselsdag, du er født på ny". Det er på en måde den største operation, man kan komme igennem, at man får fornyet sine stamceller, sagde Jan Fog til SE og HØR kort før sin død.

Se billederne af Jan Fogs millionvilla i galleriet herunder

Jan Fogs villa i Klampenborg

Sponsoreret indhold