Nyheder14. december 2011

Ingen børn til Bendtner og Zangenberg

De 23-årige turtelduer må nøjes med at øve sig på at lave en baby
https://imgix.seoghoer.dk/media/f7fbbdc26daa4d2395d4002ade901a3e.jpg
 Foto: Mikael Reick

Forholdet mellem Julie Zangenberg og Nicklas Bendtner er så brandvarmt, at de nu følger i fodsporene på legendariske danske par som Peter og Amalie og Anni og Erik.

Man kan således nu tjene en skilling på at spille på det unge pars fremtidsplaner på Bet24.

Bookmaker-firmaet forudser, at der er gode muligheder for, at bolddrengen og blondineskuespilleren springer ud som officielt par. Det skulle heller ikke overraske, hvis de flytter sammen.

Læs også: Julie Zangenberg: Bollebevægelser

Men skridtet efter reddebygning - nemlig formering - spår spillevirksomheden ikke de store chancer.

Skulle Julie Zangenberg alligevel gå hen og føde Nicklas Bendtnes barn i løbet af 2012, kan dem, der gambler på det væddemål, få pengene 50 gange igen.

Læs også: Bendtner: Nu er Zangenberg min!

Da Nicklas Bendtner kastede sin kærlighed på TV-baronessen, Caroline Fleming, gik der ellers ikke mange måneder, før hun var befrugtet.

Et bryllup mellem Zangenberg og Bendtner ligger heller ikke lige om hjørnet. Skulle parret gifte sig, får man pengene 15 gange igen.

Se alle Bendtner/Zangenberg væddemålene her.

Sponsoreret indhold