Nyheder16. oktober 2015

Gravide Grünewald: Hvad skal barnet hedde?

"Vild med dans"-værtinden glæder sig til at blive mor til april

Sarah Grünewalds flotteste "Vild med dans"-kjoler

Sarah Grünewald skal være mor til april og gør nu intet for at skjule den voksende babybule.

- Jeg er i sådan en eufori og hammerlykkelig. Rasmus vil gerne have en pige, men jeg har faktisk ingen præferencer - bare barnet er sundt og raskt, fortæller Sarah til SE og HØR.

Men hvad skal barnet hedde, når det engang kommer til verden?

- Vi har både to drenge- og to pigenavne i spil, smiler værtinden, som først om et par uger ved, om de får en dreng eller en pige.

Og indtil videre går graviditeten glat for den kønne "Vild med dans"-vært.

- Jeg har hverken kvalme eller sådan noget, men har vildt lyst til grapefrugt og wokmad klokken ni om morgenen, røber hun.

Se nogle af Sarahs flotteste "Vild med dans"-kjoler i toppen af artiklen.

Det var lidt af en bombe, Sarah sprang for et par uger siden, da hun på live-TV afslørede, at hun og manden Rasmus Backhaus ventede barn.

- Det bliver et forårsbarn. Det er et ønskebarn og det kommer til verden i kærlighed, sagde en lykkelig Sarah lige efter, hun havde afsløret den gode nyhed.

Sponsoreret indhold