Nyheder4. november 2021

Hun kan blive Sveriges Mette F.

Landets nuværende finansminister ventes snart at blive Sveriges første kvindelige statsminister
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211104-162437-2-1920x1102we.jpg
 Foto: Björn Larsson Rosvall/TT/Ritzau Scanpix

54-årige Magdalena Andersson er officielt blevet valgt som ny leder for Socialdemokraterna.

Det er sket ved en partikongres torsdag i Gøteborg. Hun står dermed til at efterfølge Stefan Löfven som Sveriges statsminister.

Og der var ikke megen spænding om valget, idet samtlige partidistrikter havde indstillet Andersson, som er nuværende finansminister, som ny S-leder.

Löfven fortalte på overraskende vis i sommer, at han ville stoppe som statsminister. Han har været statsminister siden 2014 og Socialdemokraternas leder i knap ti år.

første kvinde på posten

Efter kongressen ventes Löfven snart at meddele sin afgang til den svenske talman. Præcis hvornår det sker, vides ikke.

Bliver Magdalena Andersson som ventet Sveriges næste statsminister, vil hun være den første kvinde i landets historie, der bestrider den post.

Socialdemokraternas partikongres løber frem til søndag.

Sponsoreret indhold