Hr. Skæg: Får opfyldt barndomsdrøm

Hr. Skæg eller Mikkel Lomborg, som hans borgerlige navn lyder, er lykkelig for endelig at have fået en rolle i en musical.

Hr. Skæg eller Mikkel Lomborg, som hans borgerlige navn lyder, er lykkelig for endelig at have fået en rolle i en musical.

Foto: Thomas Laursen

 

Mange børn har fået opfyldt en drøm med et kram eller et håndtryk fra Hr. Skæg. Selv skulle han blive 46 år, før hans drøm gik i opfyldelse.

Mikkel Lomborg, som Hr. Skæg hedder, når han ikke er på TV, debuterer nemlig som musical skuespiller, når Tivoli viser julekomedien "Elf".

- Jeg har altid haft en drøm om at spille musical. Jeg er vokset op ude på landet, og der var ikke meget musik, udover at jeg havde en god musiklærer i folkeskolen, fortæller Mikkel Lomborg, da SE og HØR møder ham til pressemøde i Tivoli.

- Hele mit liv har jeg rendt rundt med drømmen om at spille med i en musical. Men det er bare ikke blevet til noget. Så blev jeg pædagog, og så blev jeg Hr. Skæg, fortæller Mikkel Lomborg.

Selv tror han at det tog ham så lang tid, fordi han var bange for at fejle.

- Det har altid lagt lidt for langt nede i  prioritetsrækken, af de drømme som jeg har turdet at forfølge. Måske fordi jeg har haft lidt angst. Ofte er det man drømmer mest om, det man skubber foran sig, erkender DR-værten.

I modsætning til karakteren Hr. Skæg, så er hans rolle i "Elf" af en helt anden støbning.

- Jeg skal spille en livsbitter butiksbestyrer, og det er stik i mod det, som hr. Skæg står for. Det er udfordring, for mit varemærke er grænseløs begejstring. Nu skal jeg finde en ny figur frem. Men det er jeg glad for, for det ville være lidt forvirrende, hvis jeg kom ind på scenen som Hr. Skæg, siger Mikkel Lomborg.

Første optagedag er netop overstået, og det er med ærefrygt han går ind i rollen.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg har en lille knude i maven over, om det kommer til at leve op til min drøm, siger Mikkel Lomborg.

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close