Nyheder22. oktober 2021

Hollywood-stjerne skuddræber kvinde i filmulykke

Skuespilleren Alec Baldwin har dræbt en kvinde under indspilning af ny film
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211022-054443-2-1920x2623we.jpg
 Javier Rojas/Zuma/Ritzau Scanpix

En kvinde har mistet livet, og en er såret, efter de to er blevet skudt under indspilningen af en ny film, som verdensstjernen Alec Baldwin medvirker i.

- to mennesker blev skudt under indspilningen af en scene i westernfilmen "Rust", siger sheriffen i Santa Fe i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge CNN og andre medier er det hollywood-stjernen Alec Baldwin, der ved et uheld har affyret skuddene.

En 42-årig kvinde har mistet livet som følge af sine kvæstelser.

Offeret er ifølge TMZ filmfotografen Halyna Hutchins.

Det andet offer, der også blev skudt er instruktør Joel Souza.

Hændelsen er sket under indspilningen af en scene, hvor en revolver blev brugt som rekvisit.

Der er ikke rejst nogle sigtelser i forbindelse med sagen, fortæller betjente ifølge mediet.

Ifølge sherifkontoret involverede hændelsen en pistol, der blev brugt som rekvisit i filmen, der skal forestille at foregå i det 19. århundrede.

- Ifølge efterforskere viser det sig, at scenen, der blev filmet, involverede brugen af et rekvisit-skydevåden, da det blev affyret, lyder det.

- Kriminalbetjente efterforsker, hvordan og hvilken type af projektiler, der blev affyret.

Ifølge nyhedsbureauet AP er den 63-årige filmskuespiller Alec Baldwin set grædende foran sherifkontoret, men det har ikke været muligt for nyhedsbureauet få en kommentar fra ham til sagen.

Den 63-årige Hollywood-stjerne Alec Baldwin er med til at producere "Rust". Han spiller også karakteren Harland Rust - en lovløs person, hvis barnebarn bliver dømt for drab.

De to flygter, da drengen bliver dømt til døden ved hængning.

Baldwin har medvirket i et hav af film såsom "It's Complicated" og "Still Alice".

Det er ikke mere end 12 timer siden, at skuespilleren postede et billede på Instagram om, at han var klar til optagelser. Det har han nu fjernet igen. Men redaktionen nåede at screenshotte opslaget.

https://imgix.seoghoer.dk/baldwin.png

Sponsoreret indhold