Nyheder8. november 2018

Nu er der nyt! Hørte du også hamster-dilemmaet i ”Mads & Monopolet”?

I lørdagens udgave af Mads & Monopolet spurgte en lytter, hvordan – eller om – hun skulle fortælle sit 2-årige barnebarn, at hamsteren Fiona var død. Nu fortæller lytteren, hvordan hun har grebet hamster-situationen an
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hamster_front.jpg
 (Arkivfoto: Ritzau/Scanpix)

Er du én af dem, der bruger lørdag formiddag på at lytte til alverdens store og små dilemmaer i radioen?

Ja, så var du formentlig også én af dem, der hørte Berits dilemma.

Berit havde skrevet ind til ”Mads & Monopolet”, fordi hendes hunhamster Fiona var død under en operation. Nu havde hun fået en ny hamster, men spørgsmålet var, hvordan – eller om – hun skulle fortælle det til sit 2-årige barnebarn.

Berit vidste ikke, om hun blot skulle kalde sin nye hamster for Fiona og lade som om, at den nye (han)hamster var den samme som afdøde Fiona. Eller burde hun i stedet forsøge at fortælle hendes 2-årige barnebarn, at Fiona var død, og at hun havde fået en ny.

I Monopolet sad Nicolaj Kopernikus, Ane Cortzen og popsmeden Christopher.

Christopher mente, at det var bedst at fortie sandheden, fordi barnebarnet alligevel ikke ville kunne forstå hamsterens død.

Ane og Nicolaj syntes til gengæld, at barnebarnet godt kunne få sandheden at vide.

Nu har ”Mads & Monopolet” så fået en opfølgning fra Berit – som i virkeligheden hedder Maj-Britt og ikke længere vil være anonym.

Hun skriver:

- Jeg siger mange tak, fordi I tog dilemmaet med. Dejligt at høre, Monopolet var uenige, det bekræfter mig jo i, at det ER et svært valg, trods det ikke var et af de allertungeste dilemmaer.

- Christoffer og min datter var jo enige (de er jo samme generation, måske derfor ) Og jeg selv var mest til Nicolajs argumenter - men også Ane, som også var ude i navneskiftet, men som ikke var helt ude ‘til højre’ som Nikolai ( fx. det med at begrave Fiona, hvilket dog også er for sent, for Fiona er helt væk ! )

- Men alle havde gode argumenter, og jeg kan også sagtens følge Christoffer. Men den “nemme løsning” føles bare som at lyve !

- En masse lytteres gode råd bekræfter mig også I, at selvfølgelig skal min nye HAN hamster ha’ et nyt DRENGE navn og mit barnebarn får af vide, at Fiona er død, og mormor har fået ny hamster (uden nogen lang forklaring om, hvad død det er !)

- Og navnet det blir’ PELLE, skriver Berit, som altså i virkeligheden hedder Mai-Britt.

Sponsoreret indhold