Nyheder2. december 2015

Prins Harry dybt berørt: Her omfavner han elefant

Den britiske prins er i disse dage I Sydafrika, hvor han er kommet helt tæt på kampen mod krybskytterne. Noget, der har berørt prins Harry dybt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry_front.jpg
 (Foto: All Over)

Han er kendt som en festlig fyr, der ikke går af vejen for en sjov aften i byen. Men i disse dage er smilet ikke at finde hos prins Harry. Han er nemlig dybt berørt.

Årsagen er den tur til Sydafrika, som den 31-årige prins lige nu er på. Han følger nemlig kampen mod krybskytterne og har i den forbindelse været tæt på dyr, der har mistet livet som følge af de ulovlige jægere.

Prinsen var ifølge det britiske medie Daily Mail helt ”chokeret og målløs”, efter at han havde set et næsehorn, der på brutal vis var blevet slagtet af krybskyttere. Ved siden af det store dyr lå dets blot to gamle unge – også død.

Det er ikke første gang, at prins Harry engagerer sig i kampen mod krybskytteri i den sydafrikanske nationalpark Kruger. Han har således også lagt vejen forbi nationalparken tidligere på året, hvor han blandt andet oplevede flere elefanter blive sluppet fri efter flere års fangenskab.

https://imgix.seoghoer.dk/10.5470031a.jpg
 All Over

Under et tidligere besøg i Sydafrika omfavnede prins Harry, 31, en bedøvet elefant. Foto: All Over

https://imgix.seoghoer.dk/10.5470031b.jpg
 Foto: All Over

Prins Harry hjælper med at bedøve et næsehorn, inden at dyret skal flyttes til et andet sted i nationalparken for at undgå, at krybskyttere får fingre i den. Foto: All Over

https://imgix.seoghoer.dk/10.5465172s.jpg
 Foto: All Over

Prins Harry var berørt, da han så det døde næsehorn. Foto: All Over

I den forbindelse lagde prinsen efterfølgende et rørende billede ud på Kensington Palaces Instagram-side, der viste, hvordan han krammede én af de bedøvede elefanter, der om kort tid fik deres frihed tilbage.

Krybskytteri har i flere år hærget den populære nationalpark – og derfor er der i disse år stor fokus på at beskytte de mange truede dyrearter i parken. Det er blandt andet også derfor, at den britiske prins har involveret sig så meget i kampen mod krybskytterne. Og under sit seneste besøg i Sydafrika var hans budskab til krybskytterne da også klart:

- I vil blive fanget, lød det således fra prins Harry.

Sponsoreret indhold