Video: Her forlader Wafande scenen og stopper slagsmål med ”et smil”

Wafande vil ikke finde sig i, at der opstår slåskamp under hans koncert.

Wafande vil ikke finde sig i, at der opstår slåskamp under hans koncert.

(Foto: YouTube)

Hvad gør man som musiker, hvis publikum pludselig ryger i totterne på hinanden, mens man giver koncert?

Ja, hedder man Wafande og er i gang med at synge sit vel nok største hit… ja, så hopper man selvfølgelig ned fra scenen for at sætte slagsbrødrene på plads.

For som Wafande siger, så ”begynder man sgu da ikke at slå til ”Gi’ mig et smil”.

Videoen herunder er filmet 24. april, hvor der netop opstod tumult under musikerens koncert. Og så endda under hans sang 'Gi' mig et smil', der ellers handler om at være positiv og at ”smile op til solen og den smiler til dig”.

Og et slagsmål ville Wafande altså ikke finde sig i.

- Prøv lige at flyt jer. Prøv lige at flytte jer. I skal sgu da ikke begynde at slås til ”Giv mig et smil” altså. Skrid nu med jer for helvede. Gå nu væk med det der fis altså, hold nu op, lyder ordene fra sangeren, mens han går rundt blandt publikum.

Og så hopper han ellers tilbage på scenen og fortsætter med at synge ”Gi’ mig et smil”.

God stil Wafande!

Se videoen lige herunder.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close