Nyheder10. september 2015

NY PORTAL KUN HER: Her finder du fremtidens stjerner

Nu får reality sin helt egen kanal – SE og HØR lancerer realitv.dk

Stort galleri fra Reality Awards 2015

Morgensdagens stjerner skal ikke kun findes på pladecovers, i filmenes rulletekster og på teatrenes skrå brædder.

Reality-stjernernes indtog som regulære kendisser for en ny generation er allerede over os. Nu giver SE og HØR ungdommens forbilleder en helt ny kanal at boltre sig på.

Realitv.dk hedder sitet, der fremover skal samle alle dem, der mener, at Gustav, Linse og Geggo er dét, vi taler om.

Et helt nyt samlingssted designet for alle, som ser med, når Claudia Rex byder velkommen til Bikini Island, og som ser lige så meget frem til en ny sæson med Robinson som deres egen charterferie.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_340.png

- Reality fylder så meget i vores flade, at vi vælger at lave et helt univers kun til det. Vi kan se på vores digitale brugere, at de elsker stoffet og ikke kan få nok. Nu skruer vi op og øger kærligheden til stoffet, siger SE og HØR’s chefredaktør Niels Pinborg.

- Ved at lave en selvstændig kanal kan vi give dem, der elsker reality, meget mere indhold end vi kan på vores hovedbrand. For SE og HØR skriver også om stjernerne fra fjernsynet, men vores underholdnings DNA indeholder mange andre genrer og emner og skal nå langt bredere ud, siger han og lover samtidig, at realitv.dk bliver stedet for nyheder, features, gallerier og videoer med reality-stjerner fra alle hjørner af genren.

- Vi vil sætte stjernerne fri og give dem plads til at udfolde sig i tekst, billeder og video – og jeg kan love, at det vil blive underholdende og sjovt at følge.

Allerede en stor spiller
Realitv.dk er soft launch’et inden sommer og har allerede flere millioner månedlige sidevisninger. Men ambitionerne stopper ikke her.

- De sidste to år har vi satset kraftigt på reality. Vi har sponsoreret og være eksklusiv mediepartner på Reality Awards. Et prisuddelingsshow, der er blevet en lille stjerne i sig selv, som vi fortsætter, siger Niels Pinborg.

Wallmans Cirkusbygningen er allerede booket til 2016-showet og til et brag af en fest. En hel aften med live streamet-tv og vilde tosserier fra de kendte og masser af eksklusivt indhold på realitv.dk.

I august var realitv.dk bag en reality-vogn til Copenhagen Pride, senere i denne uge er det realitv.dk, der står bag et fodboldhold bestående af reality-stjerner, der spiller velgørenhedsbold for en sjællandsk klub.

Senere på efteråret kommer der nomineringsfest til awarden og andre events, der sætter fokus på reality.

- Vi tager reality seriøst. Og vi tager stjernerne seriøst ved at give dem deres egen kanal - uden begrænsninger.

Sy Lee (”Divaer i Junglen”) og Jessica Priscilla (”Mig og min mor”) blogger allerede hos os, og vi kommer til at lave yderligere samarbejder med stjernerne. Vi inviterer til fri leg, lyder det fra Niels Pinborg.

For yderligere oplysninger kontakt chefredaktør Niels Pinborg på pinborg@sh.dk

https://imgix.seoghoer.dk/20150804_wen_-_niels_2_0.jpg
 Foto: SE og HØR

… - OG SKYND DIG SÅ IND PÅ VORES NY SITE! REALITV.DK

… Du kan også se masser af fede billeder fra Reality Awards 2015 i galleriet øverst.

… Eller se de to eksklusive videoer herunder, der har nogle af landets største realitystjerner i hovedrollerne:

EKSKLUSIV REALITV.DK VIDEO:
Sy Lee og Gustav Salinas skændes under Copenhagen Pride 2015

EKSKLUSIV REALITV.DK VIDEO:
Sidney Lee byder alle velkommen til Reality Awards som kun Sidney Lee kan gøre det

SE og HØR og sh.dk har som ambition at opbygge landets største underholdningsunivers på både digtitale og analoge platforme.

Printudgaven, der lige nu udkommer på sit 75. år har 438.000 læsere om ugen og sh.dk og tilhørende vertikaler har en million unikke besøgende om måneden.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold