Nyheder21. december 2017

Kysser han Pernille? Her er Renés svar

SE og Hør kunne i december afsløre, at eks'erne Pernille Blume og René Holten Poulsen kysser i smug. Nu kommer kajakroeren med sin udlægning af sagen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/pernille-blume_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

SE og HØR kunne tidligere på måneden afsløre, at guldsvømmeren Pernille Blume, 23, og kajrakroeren René Holten Poulsen, 29, atter delte mundvand.

Da SE og HØR tirsdag aften møder René Holten Poulsen på den røde løber til TV 2's "De største øjeblikke", bliver der selvfølgelig spurgt ind til de to sportsstjerners forhold.

- Hvordan er dit og Pernilles forhold nu?

- Det går meget godt, tror jeg. Vi er vist bare venner lige nu, tror jeg, siger René Holten Poulsen til SE og HØR.

- Med fordele?

- Det er svært at sige, lyder svaret.

Indkassér masser af kys med denne julegave.

Lørdag den 25. november var der amoriner i luften, da Pernille og René sammen besøgte restaurant Wagamama på Frederiksberg.

Mellem spisepinde og nudelsupper var det ifølge kilder på restauranten tydeligt, at de igen er særdeles glade for hinanden.

Blume og Holten sad meget tæt med ryggen til de andre gæster i restauranten – og kun når hun skulle have noget i skrutten, forlod hendes hånd hans veltrænede sportslår.

Helt intimt blev det, da eksparrets læber ad flere omgange mødtes i kærlige kys.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/wagamama_0.jpg

Det var her på den japanske restaurant Wagamama på Frederiksberg, at Pernille og René atter lod følelserne få frit løb. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Så romantisk en udlægning erindrer Pernille Blume ikke.

Via sin manager fastholder OL-guldvinderen, at hun og René Holten ikke er kærester, men blot var to venner sammen på restaurant.

– I så fald må de være ekstremt gode venner, fortæller kilder på restauranten, som over for SE og HØR bekræfter, at de to genskabte turtelduer var tilbage i samme kærlige stil, som før de stoppede forholdet i foråret.

Heller ikke i René Holtens omgangskreds hersker der tvivl om den genfundne lykke.

Kilder tæt på roeren bekræfter således, at kærligheden mellem eksparret er blomstret op på ny.

Pernille Blume var mere vild med hunden

Det gjorde den også for alvor under OL i Rio i august 2016, hvor to af Danmarks største sportsstjerner viste deres hede forelskelse frit frem.

Lykken varede dog kort for René og Pernille.

Deres forhold sluttede i april, og da René tonede frem på landsdækkende TV som en vaskeægte dansemus, fandt SE og HØR ud af, hvorfor romancen sluttede.

– Vi snakker stadig sammen, så der er intet ondt mellem os. Men hun var nok mere vild med min hund end mig, fortalte René i efteråret til SE og HØR.

Nu tyder alt så på, at Blume atter er mere vild med den muskuløse roer end med charmevovsen Bruce.

Sponsoreret indhold