Nyheder 14. april 2016

Av min arm! Her er håndtrykket prins William fortryder

Prins William er i øjeblikket på statsbesøg i Indien og trykkede i denne uge hånd med landets statsminister Narendra Modi. Prinsen var lutter smil, men nærstuderer man hans hånd, kan man spørge sig selv, om hans ansigtsudtryk i stedet skreg ”smerte”. Det var under alle omstændigheder et hårdt håndtryk
Foto: All Over

Kender I det, når man skal give hånd til én, og vedkommende så stikker en slatten, halvvåd hånd frem? Ad, ikke?

Ja, de fleste af os kan nok blive enige om, at et fast håndtryk er at foretrække, når man skal hilse på hinanden. Sådan tænker prins William formentlig også.

Men den britiske prins havde nok i stedet foretrukket den halvvåde, slatne sag, da han for nylig hilste på Indiens statsminister i forbindelse med sit statsbesøg i landet.

For som du kan se i galleriet nederst i denne artikel, havde Indiens overhoved Narendra Modi et solidt og fast håndtryk. Så fast, at det efterlod sine synlige spor.

AV!

Heldigvis var prins William så professionel, at han smilede gennem hele smertehelvedet. Historien melder intet om, hvordan den royale hånd har det i dag.

Se det hårde håndtryk her:

Prins Williams hånd efter møde med Indiens statsminister

Sponsoreret indhold